Brug læsesalen

På læsesalen kan du

  • Se de originale arkivalier, som du bestiller i arkivdatabasen
  • Benytte arkivets avissamling, som bestilles i arkivdatabasen
  • Benytte arkivet samling af lokalhistorisk litteratur
  • Få råd og vejledning af en medarbejder fra arkivet

Vil du benytte arkivalier på læsesalen, skal du søge og bestille dem i arkivdatabasen.

Hvem kan benytte arkivalierne

Arkivalierne kan benyttes af alle interesserede, hvis de er umiddelbart tilgængelige. I nogle tilfælde indeholder arkivalierne personfølsomme oplysninger, som ikke er gamle nok til at være frit tilgængelige. I så fald skal du søge dispensation til at se arkivaliet.

Når du besøger NæstvedArkivernes læsesal, skal du registreres som besøgende. Har du booket en tid på læsesalen, har vi allerede registreret dit fremmøde.

Hvis ikke du har booket en tid i læsesalen, kan en medarbejder fra arkivet hjælpe dig med at blive registreret.

Book en plads på læsesalen

Når du bestiller arkivalier, skal du samtidig booke en plads på læsesalen. Det er også en god idé at bestille en plads på læsesalen, selv om du ikke har bestilt arkivalier, men blot har brug for råd og vejledning, eller ønsker at benytte arkivets samling af lokalhistorisk litteratur.

Sådan finder du os

Læsesalen er placeret i kælderen på Rådhuset, Teatergade 8, 4700 Næstved.

Når du kommer til læsesalen

Overtøj, tasker og andet, som ikke må medtages i læsesalen, skal efterlades i garderoben.

I læsesalen må du medbringe

  • Egen bærbar computer eller tablet uden taske
  • Blyanter uden penalhus
  • Papir
  • Briller og lup
  • Pung/tegnebog
  • Mobiltelefon (lydløs)
  • Kamera uden taske
  • USB-stik

I læsesalen må du IKKE medbringe

  • Overtøj
  • Tasker
  • Mad og drikkevarer
  • Private originale dokumenter

Når du er i læsesalen

Læsesalen er arbejdsplads for andre mennesker. Vis hensyn og tal sagte.Du må ikke tale i telefon i læsesalen, og telefoner skal stå på lydløs. Du må gerne affotografere visse arkivalier. Se regler herfor. Besøgende skal følge personalets anvisninger.

Pas på arkivalierne

  • Du skal passe på arkivalierne, som er unikke og uerstattelige dokumenter
  • Fugt ikke fingrene under arbejdet, det kan skade arkivalierne
  • Sæt aldrig mærker eller streger i arkivalierne
  • Fjern aldrig noget fra læg og arkivæsker
  • Dokumenternes rækkefølge i læg og arkivæsker må ikke ændres
  • Hold orden og hav kun én æske eller et læg åben ad gangen
  • Kontakt personalet på læsesalen, hvis du er i tvivl om noget

Næstved Folkebibliotek, læsesalen, ca. 1925. Fotograf: Ukendt.