Byråds-og sognerådsprotokoller 1841-1945

Nøglen til lokalhistorien

Før den Næstved Kommune som vi kender i dag, var der en lang række forgængerkommuner, hvis sogne- og byråd alle producerede forhandlingsprotokoller.

Disse protokoller er centrale for forståelsen af lokalområdets udvikling og for historieforskning lokalt såvel som nationalt. De kan alt i alt svare på spørgsmålet: Hvorfor ser Næstved og omegn ud som det gør i dag?

Læs mere om landkommunernes adminstration 1660-1970, derunder om sognerådsformandens mange opgaver og forsorgen for fattige, gamle og syge.

Du kan se en oversigt over Næstved Kommunes forgængerkommuner ved at klikke på "stamtræet" herunder. 

Digitaliserede sognerådsprotokoller

I samarbejde med 18 frivillige tilknyttet det såkaldte "RETRO-Projekt" digitaliserer og transskriberer NæstvedArkiverne alle disse protokoller, der er ældre end 75 år. På den måde bliver protokollerne søgbare helt ned på ordniveau og dermed endnu lettere tilgængelige for både forskning og borgere.

Skriv til treine@naestved.dk hvis du vil være med til at gøre din lokalhistorie søgbar eller få flere oplysninger om projektet. 

P.t. er 56 protokoller fra 17 forskellige sogneråd digitaliseret, hvilket svarer til 14.410 sider i alt.

Se protokollerne ved at vælge den ønskede sognekommune i menuen herunder:


Sognerådene i det 20. århundrede

I 1908 fik alle over 25 år – både kvinder og mænd – valgret til sognerådsvalgene. Fra 1933 skulle sognerådene bestå af et ulige antal medlemmer, der udgjorde mindst 5 og højst 19 personer.

Ved første møde efter valget skulle sognerådet vælge formand og næstformand med absolut flertal. Formanden skulle indkalde til møderne og lede dem og desuden sikre, at beslutningerne blev indført i protokollen.

Det var ligeledes hans pligt at sørge for beslutningernes udførelse samt at føre korrespondancen for rådet. Sognerådet skulle også vælge en kasserer med ansvar for bl.a. skatteopkrævningen. Endvidere skulle hver sognekommune have et kasse- og regnskabsudvalg.

I det 20. århundrede havde sognerådene 3 primære opgaver: Social-, skole- og vejvæsen. Til at varetage disse opgaver blev der nedsat hjælpeudvalg og kommissioner.

Her på siden offentliggør vi løbende oversigter over de enkelte sognekommuners sogneråd, udvalg og valgdata i perioden 1930-1945.

Oversigterne stammer fra Kommunal Aarbog 1930-1945 og er blevet transskriberet af en frivillig ved NæstvedArkiverne. Årbogen 1930-2009 kan ses på læsesalen. 

RETRO-Projektet

Digitaliseringen er en del af RETRO-Projektet, som er et arkivsamarbejde under Organisationen Danske Arkiver (ODA) med Aarhus Stadsarkiv som projektholder. Anledningen til projektet er det kommende 50-års jubilæum i 2020 for kommunalreformen i 1970.

Kommunalreformen betød, at landets kommuner blev reduceret fra 1098 til 277, og sondringen mellem sogne- og købstadskommuner blev formelt ophævet. Retrodigitaliseringen af forhandlingsprotokollerne er vigtig for bevaringen af kilderne og giver mulighed for at nå nye målgrupper i historieformidlingen. RETRO (for retrodigitalisering) er igangsat med lige netop de hensyn for øje.

På denne side vil der efterhånden blive lagt links op til de online tilgængelige protokoller, lige så snart de publiceres. De kan også findes på RETRO-Projektets hjemmeside

Her kan man også læse en blog med nyheder om og erfaringer fra projektet, bl.a. artikler om protokollernes skiftende penneførere, alimentationssager og rotteudryddelse i besættelsestiden

Mediedækning

RETRO-Projektet i Næstved har været i medierne ved flere lejligheder. Sjællandske Medier har bl.a. skrevet disse artikler om projektet: