Fattigvæsenet i Næstved 1883-1934

Den offentlige forsørgelse af fattige og trængende i Næstved fulgte samme principper som socialforsorgen i resten af Danmark. Med Grundloven af 1849 fik alle ret til offentlig hjælp, såfremt man ikke havde midler eller mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Samtidig blev det dog slået fast, at man mistede sin stemmeret, hvis man havde modtaget fattighjælp, som ikke var betalt tilbage.

Fattigloven af 1891 videreførte mange af konsekvenserne for modtagere af offentlige ydelser. Fattighjælpsmodtageren mistede nu ikke blot stemmeretten til kommunale og nationale valg, men var også underlagt fattigvæsenets kontrol og beslutninger - derunder om den fattige måtte gifte sig eller ej.

Her på siden kan du se en oversigt over det digitaliserede materiale, der bl.a. inkluderer kilder til Næstved Fattigvæsens historie 1883-1911, Fattigvæsenets journalsager 1917-1934 samt Fattigvæsenets regnskaber 1921-1934.

Næstved Fattigvæsens historie 1883-1911

Fattigvæsenets journalsager 1917-1933

Fattigvæsenets regnskaber 1921-1934