Næstved Fattigvæsens historie 1883-1911

Næstved Fattigvæsen 1883-1911

Fattigvæsenet i Næstved Købstad, også kaldet Fattigvæsens-Udvalget eller Fattigudvalget, var nedsat af byrådet. Udvalget bestod i 1883 af tre medlemmer med forskellige ansvarsområder, derunder en formand.

I 1883 var ansvaret fordelt således, at formanden varetog korrespondancen med fattigvæsener i andre kommuner samt forsørgelsen af fattige børn. Et medlem havde ansvar for Næstved Fattigvæsens Anstalt, derunder anstaltens bestyrer. Det sidste medlem af Fattigudvalget havde ansvar for forsørgelsen af fattige udenfor fattiganstalten.

Alle havde som udgangspunkt en grundlovsikret ret til fattighjælp. Fattighjælpen skulle ifølge Fattigloven af 1891 dog udbetales i den kommune, hvor den fattige havde opholdt sig uafbrudt i en periode på mindst fem år efter vedkommende var fyldt 18 år - og uden at havde modtaget fattighjælp i den tid. Ophold på en sindssygeanstalt, arrest eller militærtjeneste blev ikke regnet med i den femårige periode.

Noget lignende gjaldt forsørgelsen af uægte børn. Således lå forsørgelsespligten hos den kommune, hvor moderen havde opholdt sig i en sammenhængende periode på 10 måneder før fødslen. Hvis moderen havde opholdt sig flere steder, var ansvaret for forsørgelsen i den kommune, hvor hun havde født.

Ønskede en borger i Næstved Købstad at modtage fattighjælp, skulle vedkommende henvende sig til Fattigudvalget. Boede den fattige på landet, skulle henvendelsen ske til landdistrikternes repræsentant.

Både ved almindelig fattighjælp og forsørgelsen af uægte børn blev der foretaget afhøringer for at afgøre, hvilken kommune der havde forsørgelsespligten. 

Fattigvæsenets journalsager vidner om, at det ikke altid var lige nemt at afgøre, hvilken kommune der skulle udbetale fattighjælpen. Det var fx meget svært at redegøre for eller bevise, hvor den fattige havde opholdt sig i en sammenhængende periode på 5 år.

Ikke usædvanligt var det, at den fattiges sag blev kastet frem og tilbage mellem fattigvæsenerne i de forskellige kommuner. At ingen ville vedkende sig forsørgelsespligten kunne i yderste tilfælde betyde, at den fattige i teorien ikke modtog nogen fattighjælp overhovedet - eller først når det var for sent. 

Du kan gå på opdagelse i Næstved Fattigvæsens historie ved at vælge den ønskede kilde i menuen herunder:


Næstved Fattigvæsens Anstalt

Fattiganstalten blev bygget 1882-1883 og var placeret på Kanalgården i Havnegade 50. I slutningen af 1800-tallet var der plads til godt 80 fattiglemmer og 24 patienter på Kanalgården.

Ifølge "Vedtægt for Næstved Fattigvæsens Anstalt 1883" var anstaltens oprindelige formål:

"(..) at forsørge Trængende paa den bedste og billigste Maade, at forskaffe de Fattiges Børn et midlertidigt Opholdssted, indtil man kan faae anbragt dem hos gode og skikkelige Pleieforældre, og endelig at bringe dovne og uordentlige Arbeidsføre til at arbeide for deres Ophold." 

Fattiganstaltens beboere var underlagt fattiganstaltens regler, som blev håndhævet af anstaltens bestyrer. Rygning og indtagelse af brændevin på anstalten var forbudt. Ligeledes fik en beboer kun udgangstilladelse, hvis han eller hun havde opført sig godt. Beboernes kost skulle ifølge vedtægen af 1883 være "tilstrækkelig, sund og vel tillavet".

Anstaltens bestyrer skulle aflægge rapport til det relevante medlem af Fattigudvalget. Han måtte gerne anvende mindre straffe såsom nægtelse af udgangstilladelse, men skulle i alt omgås beboerne "med Velvillie og Mildhed uden dog at lade det mangle på fornøden Alvor", som det hedder i vedtægten.

 I "Forpleiningsreglement for Lemmerne på Næstved Fattiggaard" er måltiderne nøjagtigt anført. Til morgenmad kunne de fattige se frem til kogt mælk og smørrebrød og til frokost smørre- eller fedtebrød. Dagligt fik de derudover ½ pot hvidtøl, mens aftensmaden varierede fra dag til dag - om torsdagen blev der eksempelvis serveret ærter og flæsk.

I 2007 overtog Næstved Kommune bygningerne i Havnegade 50 og solgte ejendommen. Nogle af de gamle bygninger er revet ned, men forhuset kan stadig ses i dag. Du kan læse mere om Kanalgården på Historisk Atlas.

Jomfru Hanne Larsen strikker strømper til lemmerne på Kanalgården. Fotograf: Ukendt.