Næstveds historie – I store træk

Den ældste eksisterende kilde, hvori Næstved nævnes, kan dateres tilbage til 1135, og derfor regner man byens alder herfra. Det sker i Peder Bodilsens gavebrev fra 1135, hvorved han skænkede en del af sine jordbesiddelser med mere til oprettelsen af et benediktinerkloster i Næstved.

I løbet af Middelalderen voksede Næstved sig til at være en af Sjællands rigeste handelsbyer. Det skyldtes ikke mindst byens beliggenhed tæt ved vandet, som betød, at byen fungerede som Sjællands primære modtagehavn for de tyske købmandsvarer, som blev fragtet fra de tyske Hansestæder til Næstved via Karrebæksminde.

Næstved fik sit første rådhus omkring år 1400, og det kom til at ligge på den nordlige side af St. Peters Kirkeplads. Det var klostret, der havde magten i byen, og som udpegede byens borgmestre og rådmænd på livstid frem til Reformationen i 1536.

I 1700-tallet truedes Næstveds status som handelsby, da Susåen sandede til, så selv små sejlskibe ikke længere kunne passere åen. I 1807 blev det besluttet at udbygge sejlvejen mellem Næstved og Karrebæksminde, og i 1814 forbedredes indsejlingen til Næstved, da der blev gravet en kanal i Karrebæksminde, som blev tilsluttet den Danneskjoldske kanal.[2]

I den sidste halvdel af 1800-tallet vandt industrien i Næstved frem og et af de første spadestik til Næstved som moderne by blev taget, da byens første gasværk opførtes i 1862.

Da jernbanenettet i 1870 blev udvidet med strækningen Roskilde – Masnedsund, blev Næstved en station på linjen med nye muligheder for godstransport.

Vandværket blev anlagt i 1888, og Elektricitetsværket kom i 1909, også selvom et byrådsmedlem ellers i 1882 havde forsvoret, at Næstved nogensinde skulle få elektricitet pga. af byens ringe størrelse.[3]

I 1875 blev papirfabrikken Magle Mølle anlagt, og i de efterfølgende 100 år udgjorde den Næstveds hovedindustri. I begyndelsen brugte man halm og klude som det primære råstof i papirproduktionen. Det var ikke et velansat arbejde at sortere de klude, som skulle bruges, så derfor importerede fabrikken udenlandsk arbejdskraft, især kvinder fra Sverige.[4]

Da Magle Mølle rummede arbejdspladser for både mænd og kvinder, opstod der et behov for børnepasning. Kronprinsesse Louise Børneasyl åbnede i 1888, og i 1925 blev asylet sammenlagt med Næstveds Folkebørnehave og kom til at hedde Børnehaven for Næstved og omegn.

I 1930’erne blev den nye papirfabrik Ny Magle Mølle anlagt samtidig med, at Næstved Havn blev udbygget for at kunne varetage en moderne havns opgaver. I 1992 måtte Ny Magle Mølle dreje nøglen om, efter at været blevet overtaget af den svenske papirkoncern Stora Papyrus.

Beliggenheden ved Susåen var ideel for papirproduktionen. Men Næstved rummede fra midten af 1800-tallet mange forskelligartede industrier som jernstøberier, klædefabrikker, tobaksfabrikker og den stadig berømte Kählers keramikfabrik. Næstved som industriby konsolideres i de følgende årtier.

I 1935 skriver H.O. Borre følgende: ”Næstved er en sund by uden store modsætningsforhold. Hvis man fra Munkebakken kaster et blik ud over byen, er det ikke store pragtfulde villaer med bilgarager, øjet hæfter sig ved […] men det er små hyggelige arbejderboliger, man bliver opmærksom på.” [5].

I dag er Næstved stadig en industri- og handelsby, om end industrien er på tilbagegang. I 1980’erne blev Næstved Storcenter opført, og byen er et levende handelscentrum for den sydlige del af Sjælland.

Næstved gør sig også gældende som uddannelsesby. I slutningen af 1960’erne lagde Næstved billet ind på at blive universitetsby, men sådan skulle det ikke gå, og universitetet endte i stedet i Roskilde. I dag har University College Sjælland flere adresser i Næstved, hvilket ikke mindst skyldes Næstved Centralsygehus, som blev opført i 1967.

Dertil kommer et stort antal grunduddannelser, som også er placeret i byen. Næstved Kommunes administration er samlet i Rådmandshaven, på Rådhuset i Teatergade, og på kontorer rundt omkring i distrikterne.