Næstved Rådhus

Byens første rådhus findes ikke længere, men menes at have ligget på kirkepladsens vestlige side, der hvor Hotel Vinhuset nu ligger.

I begyndelsen af 1500-tallet flyttede rådhuset til en bygning på Sct. Peders Kirkeplads. Dette rådhus er særligt, fordi det er det eneste bevarede stenhus i Danmark, der har fungeret som rådhus fra middelalderen til 1856, hvor det blev afløst af Råd-, Ting- og Arresthuset på Hjultorvet.

Middelalderrådhuset var på det tidspunkt blevet for småt til at rumme de administrative opgaver, og som så mange andre købstæder i midten af 1800-tallet byggede Næstved et nyt rådhus med retslokaler, dommerkontor, arresthus samt mødesal for både Næstved Byråd og Præstø Amtsråd.

De kommunale opgaver voksede fortsat støt gennem første halvdel af 1900-tallet, og endnu engang måtte byrådet derfor iværksætte et nyt rådhusbyggeri. Næstved har i alt haft 4 rådhuse:

1. Det første rådhus lå sandsynligvis på Kirkepladsens vestside, tæt ved eller under
Vinhuset. Vi kender ikke den nøjagtige placering.

2. Næstveds ældste rådhus ved Sct. Peders Kirkeplads fungerede fra ca. 1500-1856.

3. Råd-, ting- og arresthuset på Hjultorvet. Opført 1855/56 af arkitekt M.G. Bindesbøll. Fungerede til 1940.

4. Rådhuset i Teatergade, 1940. (Administrationsbygningen i Rådmandshaven, 1983)

Byggeriet planlægges

I november 1937 besluttede byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence om en ny administrationsbygning og en brandstation til opførelse i grusgraven i Teatergade.

Rådhuset blev under projekteringen benævnt ”administrationsbygningen”, men på byrådsmødet besluttede man at kalde den nye bygning for ”Rådhuset”, som det har heddet lige siden.

Fem af byens arkitektfirmaer deltog, og i februar 1938 valgte byrådet Jørgen Otbos forslag med den tilføjelse, at elementer fra arkitekt Ludvig Beldrings forslag skulle indarbejdes i det endelige forslag.

Projektet blev udbudt i licitation den 16. september 1938, og byggeriet kunne vedtages enstemmigt i byrådet på dets sidste møde i december samme år.

Prisen for byggeriet blev budgetteret til 600.000 kr. for en administrationsbygning og 120.000 kr. for en brandstation samt 130.000 kr. til inventar - i alt 850.000 kr.

Rådhuset kunne rumme hele den kommunale administration, og ved ibrugtagningen i 1940 var der endda så god plads, at der kunne udlejes lokaler. Planen for byens nye rådhus var lagt.

Opførelse og lokal arbejdskraft

Rådhuset i Teatergade blev opført i årene 1939-1940 og taget i brug i forbindelse med Byrådets møde den 19. november 1940. 

Der var fra begyndelsen ikke tvivl om, at byrådet ønskede at bygge et smukt nyt rådhus. I licitationsmaterialet stillede man de strengeste krav til de anvendte materialer, som skulle være af førsteklasses kvalitet.

Træet til parketgulvene skulle være knastfrit, murerne skulle anvende et nærmere angivet antal skovlfulde cement pr. blanding til støbningerne, og stenhuggeren skulle anvende fejlfri bornholmsk lys hammergranit, der skulle være mindst 16-18 cm. tykt. Alle materialerne, bortset fra granitten, skulle indkøbes lokalt og transporteres af lokale vognmænd.

Til arbejdet med opførelsen måtte entreprenørerne udelukkende anvende lokal arbejdskraft, der var fagligt organiseret. For at kunne anerkendes som lokal arbejdskraft, skulle den enkelte arbejder have været bosiddende i Næstved i mindst ét år. I februar 1939 gik håndværkerne i gang med byggeriet, og der kunne fejres rejsegilde i oktober.

Indvielse og avisernes reaktioner

Byens aviser havde præsenteret det nye rådhus for borgerne i artikler dagen før, og der var mange rosende ord. Det blev fremhævet, at der var mere end 40 ure i huset og en moderne telefonomstillingscentral til 60 telefoner.

Lidt malurt i bægret kom der dog, idet Næstved Tidende citerede en københavnsk kollega, der havde karakteriseret borgmesterkontoret som ”en Konge værdig”. Kontoret havde teaktræsgulv og dørhøje teaktræspaneler samt en smagfuld møblering med en dekorativ lysekrone.

I sin udgave på selve indvielsesdagen leverede avisen følgende salve: ”Smaat og trangt var der paa de gamle Kontorer, men i det nye Palads, Kommunen har rejst, er man naaet til Yderligheden i den anden Grøftekant.” [NæstvedTidende, 18. og 19. november 1940].

Se flere billeder af rådhusbyggeriet 1939-40 på NæstvedBilleder

Indretning og lokaler

Rådhuset samlede i 1940 hele den kommunale administration, og der var endda plads til at leje et par lokaler ud på 2. sal. Byråd og administration flyttede ind i efteråret 1940.

Rådhuset rummede ved ibrugtagningen: Arbejdsanvisningskontor, Socialkontor, Bogholderi og Kassererkontor, Skattekontor og Folkeregister, Borgmesterkontor, Kommunesekretær, Mødelokaler og Bryllupssal, Byggesagskontor, Byrådssal og Udvalgsværelser, Tegnestue og Stadsingeniørens kontor.

I stueetagen var indrettet duplikerings- og skrivemaskineafdeling, bogholderi og kasse samt socialkontor og arbejdsanvisningskontor.

På første sal fandtes borgmesterkontor, bryllupssal og repræsentationslokaler samt byggesagskontor, skattekontor og folkeregister. Byrådssal og udvalgsværelser var placeret på anden sal, hvor også stadsingeniøren og tegnestuen havde til huse.

Øverst i rådhuset på tredje sal var der frokoststue til medarbejderne, og i kælderen lå garderober, fyrrum, budstue, badeværelse med brus, koksudsalg og et beskyttelsesrum til 250 personer. Det nye rådhus indeholdt desuden to lejligheder på anden sal, hvor borgmester Regner Calum flyttede ind i den største, og kontorbestyrer Carl Hansen boede i den anden.

I en kortere periode fra begyndelsen af 1940’erne holdt Skolebespisningen til på rådhuset. Kommunen gjorde bespisningen af skolebørnene offentlig i 1942, og maden blev fremstillet af 3 damer i Rådhusets køkken. Skolemaden bestod af 4 halve stykker rugbrød, mælk og æble. De særlig sultne børn kunne få ekstra fedtemadder!

På gangarealerne er der keramik-mosaikker af fugle, udført af Karl Hansen Reistrup (1863-1929). Reistrup var maler, billedhugger, illustrator og keramiker. Han arbejdede i 1890’erne som kunstnerisk leder for Herman A. Kählers Keramiske Fabrik.

Vielseslokalet

De gamle træstole i vielseslokalet, ”1912-stolene”, stammer fra byrådssalen i Råd-, Ting- og Arresthuset på Hjultorvet, der var Næstveds rådhus i perioden fra 1856-1940.

Borgerlige vielser blev i 1851 tilladt for folk, der ikke tilhørte folkekirken, eller som tilhørte et andet trossamfund. Før den tid kunne vielser kun foretages af en præst. Fra 1923 kunne alle vælge en borgerlig vielse.

En kommunal myndighed har pligt til at udføre en vielse for ethvert par, der ønsker det, uden hensyn til, om nogen af parterne er bosat indenfor vedkommende myndigheds område. Det gælder også uanset om prøvelsen af ægteskabsbetingelserne er foretaget andetsteds.

Teatergade havde siden 1940 dannet rammen om byrådets møder. Der var ikke råd til at indrette byrådssalen i 1940, og i de første mange år tjente et af rådhusets lokaler på første sal som byrådssal.

Først i 1950’erne blev byrådssalen på anden sal indrettet af arkitekt Urban Hansen Reistrup. I 2004-2005 blev byrådssalen ombygget og udvidet ved arkitekt Claes Nordsted Jørgensen, og i 2007 stod salen klar til at huse det nye byråd på 31 medlemmer.

Ved ombygningen fik tilhørerne bedre forhold, og salen blev udstyret med et kamera, så offentligheden kunne følge byrådsmøderne online.

Byrådssalen er udsmykket med portrætter af Næstved Kommunes folkevalgte borgmestre siden 1919: Anton Marius Kristensen 1919-1938; Regner Calum 1938-1949; Thorvald Tidemand 1949- 1961; Svend Hansen  1961-1988 og Henning Jensen 1988-2011.

I 2011 overgav Henning Jensen stafetten til den nuværende borgmester Carsten Rasmussen. I byrådssalen findes by- og kommunevåbnene fra de sammenlagte kommuner i 2007 som symbol på, hvordan den eksisterende Næstved Kommune blev skabt.

Næstveds smukke byvåben, der videreførtes efter 2007, hører til blandt de ældste danske købstadssegl. I byrådssalen hænger desuden et stort maleri af Susåen, udført af Jan Kiowsky i 1997.

Se flere historiske billeder af byrådssalen på NæstvedBilleder

Friserne ved indgangspartiet

Kunstneren Arne Bang (1901-1983) fra Fensmark lavede tre relieffer til at pryde indgangspartiet af det nybyggede Rådhus i 1940. Arne Bang var billedhugger og keramiker og uddannet på Kunstakademiet i København. Han har lavet flere andre kunstværker i beton, som står rundt omkring i Næstved.

De tre friser fremstiller de fremherskende erhverv på Næstvedegnen i 1940 og er støbt på stedet. Kvinden i midten symboliserer både industri (tandhjulet), søfart (ankeret) og handel (staven). Relieffet til venstre symboliserer håndværk og relieffet til højre landbrug.

Friserne blev renoveret i 2012 i forbindelse med Dronning Margrethes besøg i Næstved.

Uret og klokkespillet i Rådhustårnet

Da rådhuset i Teatergade blev taget i brug skænkede Næstved Diskontobank byen et klokkespil, som skulle installeres i Rådhusets tårn. Hver time blev der spillet en lille melodi i forbindelse med timeslagene, komponeret af Næstvedlægen Axel Damgaard-Rasmussen.

Ur og klokkespil blev renoveret i 2010. Uret måtte udskiftes til et digitalt, men klokkespillet er blot renoveret. Byboernes nattesøvn er dog sikret, idet melodien sættes i bero mellem kl. 22 og 07.

Næstved Rådhus 1940-1990. Udgivet af Næstved Kommune, 1990.

Otto Elbo: Det hændte i Næstved 1935-1985. Udgivet af Næstved Kommune, 1985.
Næstved Tidende, 18. og 19. november 1940.

Administrationsbygningen, brandstationen og Næstved rådhus, opførelse m.v., 1941, Næstved
købstadskommunes arkiv, bestillingsnummer 17/8b.

Journalsager 1941-1970, journalnummer 073.54, Næstved købstadskommunes arkiv,
bestillingsnummer 10/166a og 10/168.