Borgmestre i Næstved 1919 til i dag

Anton Marius Kristensen, redaktør valgt til borgmester 1919, dør 26.06.1938

Født 18. september 1870 på Hobro-egnen, kom som ung typograf til Næstved i slutningen af 1880’erne, hvor han blev ansat på Næstved Tidende. Da avisen Sydsjællands Socialdemokrat blev oprettet i 1899, blev han ansat der som forretningsfører og trykkerileder. Allerede der var han engageret i den faglige bevægelse. I 1906 blev han medredaktør på Socialdemokraten, og i 1919 eneredaktør.

I 1906 blev han også valgt som medlem af Næstved Byråd, hvor han indtog en af de førende pladser i den socialdemokratiske gruppe.

Ved byrådsmødet, som blev afholdt mandag den 24. marts 1919 fratrådte den tidligere (kongevalgte) borgmester Diderichsen, og A.M. Kristensen blev ved dette møde officielt valgt som borgmester. Der var ikke i Næstved Byråd, hverken fra socialdemokratisk eller borgerlig side, nogen tvivl om, hvem der skulle afløse den kongevalgte borgmester. A.M. Kristensen blev valgt uden modkandidater med socialdemokraternes 8 stemmer. Den borgerlige gruppe havde valgt at afgive 5 blanke stemmer mod så i stedet at sætte sig på viceborgmesterposten.

I A.M. Kristensens nekrolog fra 1938 står blandt andet, at han i vide kredse var regnet for at være en overordentlig dygtig kommunalmand og blandt alle partier i Næstved regnedes han for at være en særdeles dygtig økonom. Han blev husket for sin store indsats for byen, ikke mindst iværksættelsen af Næstved Havneanlægs tilblivelse.

Regnar Calum, repræsentant, borgmester 04.07.1938

Calum var uddannet kommis og kom hurtigt ind i HK’s lokale ledelse. I 1937 blev han valgt ind i Næstved Byråd som viceborgmester for Socialdemokratiet. Han fungerede som stedfortræder for den sygdomsramte A.M. Kristensen ved indvielsen af Næstved Havn i maj 1938. Da A.M. Kristensen dør i 1938 blev han valgt til dennes efterfølger og blev dermed i en alder af 29 år Danmarks yngste borgmester. Han blev beskrevet som driftig og initiativrig – et fænomen i dansk kommunalpolitik, men også mindre positivt, som dominerende, hævngerrig og selvrådig.

Selvom Calum var en iværksætter, og han blandt andet fik igangsat byggeri af nye skoler og et nyt rådhus i Teatergade (i folkemunde kaldet Calum-borg), så var hans borgmestertid præget af mange skandaler. De kommunale revisorer påtalte store repræsentationsudgifter, der var sager om vennetjenester, men også sager om, hvordan Calum spændte ben for sine modstandere, og på et tidspunkt måtte selv statsminister Stauning gribe ind og forlange, at Calum spillede efter reglerne. Men én af sagerne fik personlige konsekvenser for Calum.

På et byrådsmøde i 1943 bad Calum om bemyndigelse til på byrådets vegne at underskrive et skøde til Næstved boligselskab, hvor han i øvrigt selv var formand. Problemet var bare, at han allerede en uge tidligere havde underskrevet dette skøde, og på tinglysningskontoret fandt man en falsk attest med byrådets bemyndigelse. Byrådssekretæren havde tilføjet bemyndigelsen i byrådsprotokollen ugen tidligere efter byrådets medlemmer havde sat deres underskrift. Calum erkendte, at der var blevet begået en utilsigtet fejl, men skød skylden på byrådssekretæren, der til gengæld hævdede, at han havde handlet på vegne af Calum. Det endte med, at byrådssekretæren blev idømt dagbøder, men Calum fik en dom på 20 dages hæfte, hvoraf de 10 dage blev afsonet på en enestue på Næstved Sygehus. Det kostede ham dog ikke borgmesterposten. Men skandalerne fortsatte.

I 1948 begyndte det at gå ned af bakke for flere af de nye havnevirksomheder, som var finansieret af Håndværkerbanken, hvis direktør Munk-Petersen var en af Calums personlige venner, og Håndværkerbanken var tæt på at blive revet med i faldet. Calum havde en uheldig dobbeltrolle, da han sad i bestyrelsen i flere af de konkursramte virksomheder bestyrelser. Blandt andet var han bestyrelsesformand i Dansk Jernvare Industri, som politiet begyndte at efterforske. Bankdirektør Munk-Petersen blev anholdt og fængslet som følge af skattesvig, overtrædelse af bankloven mv. Calum blev også sigtet af politiet for mandatsvig, men frifundet i oktober 1950. De mange sager var dog efterhånden blev for belastende for partiet, og Calum må trække sig som borgmester i 1949.

Svend Hansen, malersvend, borgmester 04.04.1961-11.06.1988

Da Tidemand i 1961 trækker sig tilbage, er der ingen tvivl om, at malersvend Svend Hansen er hans naturlige efterfølger. Et valgslogan fra 1974 lyder: Borgmester? Svend! Hvem ellers? Og Svend Hansen bliver da også en overbevisende stemmesluger, og han er en født ledertype. Han er skarp, rap i replikken, og så er der ingen tvivl om, at han vil det bedste for Næstved og dens borgere. Da han går ind i politik, bliver han beskrevet som en ilter ung mand, men med årene og måske under borgmester Tidemands fredsommelige indflydelse, får han slebet nogle kanter, og bliver senere kaldt for en ægte demokrat og aldrig en snæver partigænger.

Næstved ændrer i den grad udseende i Svend Hansens borgmestertid, da han har fokus på fremskridt. Næstved skal være en moderne industriby med et nyt sygehus, fornuftig infrastruktur og masser af nye parkeringspladser. Mange af de gamle bygninger forsvinder omkring Axeltorv, og også husene i Bredstrædernes rives ned til fordel for en ny parkeringsplads. Et helt nyt kvarter Sct. Jørgens Park vokser frem, og det samme gør nye skoler, daginstitutioner, byggeri af almene og private boliger, plejehjem, en centraltandklinik til småbørn, svømmehal og meget mere.

Men kommunen ændrer også geografisk udstrækning ved kommunalreformen i 1970, og Svend Hansen leder disse til tider svære forhandlinger med de tidligere sognekommuner. Han beskrives af dem, som kendte ham, som en lun og en god historiefortæller, men han kunne også godt blive skarp i debatter. Selvom han med en stærk beslutsomhed stod i spidsen for en masse moderniseringstiltag i byen, så var han økonomisk ansvarlig, og han havde forståelse for de svagest stillede.

Svend var lidt af en entertainer, og god til at underholde, og på et tidspunkt underviste han på et talekursus på aftenskolen, hvor han gav råd om, hvordan en taler skal gebærde sig på en talerstol: ”Tag aldrig ustandseligt brillerne af og på. Stik ikke hænderne i lommen for at rasle med nøgler eller småpenge og gentag aldrig jer selv.”

Henning Jensen, lærer, borgmester 15.6.1988-01.05.2011

Henning Jensens interesse for politik begynder allerede at spire som dreng, da han som avisbud uddeler Socialdemokraten. I 1968 bliver han medlem af partiet og i 1974 vælges han som 28-årig til byrådet. Sideløbende arbejder Henning som lærer på Lindebjergskolen, og han ser egentlig ikke sig selv som borgmesterkandidat, før Svend Hansen i 1978 hiver ham til side, fordi han gerne vil give ham en plads i Økonomiudvalget. Herefter går det slag i slag, og i 1981 bliver han viceborgmester.

Da Svend Hansen trækker sig i 1988, og Henning skal overtage borgmesterkæden er det ikke en nem opgave, der ligger foran ham. Tiderne har ændret sig – og som sin første opgave skal han præsentere et rekordstort underskud på 107 millioner. Men Henning er i lighed med sin forgænger bevidst om at udnytte Næstveds vækstpotentiale.

Og udviklingen af byen skal ikke finansieres ved højere skatter, men ved en bedre udnyttelse af ressourcerne, herunder nedskæring af medarbejdere i kommunen. ”Jeg er klar til også at træffe de upopulære beslutninger” siger den nye borgmester. På trods af denne barske udmelding bliver Henning som sin forgænger en meget populær borgmester, og er gang på gang den kandidat, som høster flest stemmer ved kommunalvalget.

Under Hennings ledelse kommer Næstved i den grad til at udvikle sig fra industri til handelsby. Et nyt Storcenter og senere Megacenter sætter Næstved på landkortet, og også kulturen blomstrer med udvikling af et nyt kulturcenter på den gamle Grønnegade Kaserne, Rønnebæksholm og et nyt hovedbibliotek. Henning bliver også en del af KL, hvor han sidder i bestyrelsen fra 1994 til 2010, de sidste 12 år som formand.

I 2007 tager Henning Jensen initiativ til dannelsen af Ny Næstved Kommune, og denne kommune bliver med sin 80000 indbyggere fra de tidligere kommuner Fladså, Suså, Holmegaard, Fuglebjerg og Næstved den største kommune i Region Sjælland. Henning har en legendarisk hukommelse og ligesom sin forgænger besidder han et særligt fortællertalent med sans for detaljen. Selvom hans personlige engagement i og for Næstved fortsætter, vælger han i 2011 at videregive stafetten og borgmesterkæden til Carsten Rasmussen.

Carsten Rasmussen, specialarbejder, borgmester, 02.05.2011-

Med en alsidig baggrund, hvor Carsten har haft forskellige erhverv som ølkusk, skraldemand og vejarbejder, lå det egentlig ikke i kortene, at Carsten også skulle have en karriere indenfor politik. Men da han i 2002 ringede for at melde sin nyligt afdøde far ud af Socialdemokratiet, endte det i stedet med, at han fik meldt sig selv ind.

Privat er Carsten en ivrig cykel-motionist, og hans politiske liv har også været lidt af en spurt. Der gik i hvert fald ikke lang tid før hans politiske tæft blev anerkendt af partikammeraterne. Måske fordi Carsten er kendt for sin oprigtige interesse i sine medmennesker, og han kan tale med alle, han møder på sin vej.

Han er som flere af sine forgængere lidt af en entertainer, der ikke er bleg for at sætte sig bag klaveret og give en sang, og han sætter selv særlig pris på Kim Larsen og John Mogensen. I Carsten Rasmussens borgmestertid har der især været fokus på at tiltrække nye uddannelsessteder og arbejdspladser til Næstved, og hans drøm er en levende by, hvor der er godt at bo, også for dem, der har brug for en ekstra hånd.