Arkivets historie

I 1952 meldte Næstved Museum sig ind i den nyoprettede ”Sammenslutning af lokalhistoriske Arkiver”, da man året i forvejen havde udskilt det fotografiske og arkivalske materiale som en særlig samling. I 1959 blev det dog i landssammenslutningen vedtaget, at det kun var selvstændige samlinger med egne vedtægter, der kunne betragtes som etablerede arkiver, og derfor måtte arkivet under Næstved Museum forlade sammenslutningen.

Efter flere års forhandlinger lykkedes det i 1964 på initiativ af museumsinspektør F. Michelsen[1], overbibliotekar A. Paarup Nielsen, fmd. for biblioteksudvalget Knud Tvede Hansen og skoleinspektør A. Strange Nielsen at stifte den selvejende institution Næstved by- og egnshistoriske Arkiv. J. O. Hass blev valgt som formand for arkivbestyrelsen. Strange Nielsen blev den første arkivar, og man etablerede samtidigt en arbejdsgruppe af frivillige medarbejdere, som påtog sig at indsamle og registrere arkivalier fra nævnte områder.

[1] F. Michelsen – leder af Næstved Museum 1949-1978

I 1987 blev dele af den kommunale administrations arkivalier ordnet og registreret af Næstved by- og egnshistoriske arkiv i samarbejde med Landsarkivet, og dermed var grunden lagt til, at arkivet i 1990 blev til Næstved Stadsarkiv med Bjarne Birkbak.

Sådan fortsatte det frem til 1995, hvor arkivet ophørte med at være et kommunalt arkiv, og i stedet blev til Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv med Rasmus Nielsen som leder.

I 2006 ansatte Næstved Kommune to arkivarer, som fik til opgave at skabe et overblik over de kommunale arkiver i forbindelse med kommunesammenlægningen af Suså, Holmegaard, Fuglebjerg, Fladså og Næstved kommuner. I forlængelse af dette besluttede Næstved Byråd den 25. juni 2007 at samle Næstved, Fuglebjerg og Fladså lokalhistoriske arkiver et kommunalt offentligt arkiv under navnet Næstvedegnens Arkiv.

Den 25. august 2008 vedtog Næstved Byråd at oprette NæstvedArkiverne og således etableredes der ét samlet arkivvæsen i Næstved Kommune, der omfattede den kommunale administrations arkivalier og lokalhistoriske arkivalier af privat oprindelse. Den selvejende institution ”Næstvedegnens Arkiv” blev nedlagt, og arkivet indgik fra den 1. januar 2010 i NæstvedArkiverne med Stadsarkivar Mie Andersen som leder.

I 2007 blev det besluttet at oprette et såkaldt §7-arkiv i Næstved Kommune. I stedet for at sende kommunens arkivalier til Landsarkivet i København valgte man at beholde administrationens dokumentation og den dertil knyttede historie i byen, så den på sigt kunne blive tilgængelig for byens borgere. Men inden da var de første spadestik til et kommunalt arkiv blev taget, da man i 2006 besluttede at samle de fysiske og elektroniske arkiver i forbindelse med strukturreformen.

Det lokalhistoriske arkiv var i første omgang placeret på Centralbiblioteket på Axeltorv, men omkring 1970 opstod der pladsproblemer, og arkivet fik tildelt ekstra magasinplads i kælderen på Næstved Gymnasium. Senere i 1974 fik Næstveds by- og egnshistoriske arkiv lokaler på Næstved Centralbibliotek i Sct. Jørgens Park, og det fortsatte frem til 1984, hvor arkivet igen fik ny adresse - denne gang på Amtsgården.

Kommunalreformen 2007

Kommunesammenlægningen 1.1.2007 betød, at de tidligere kommuners arkiver skulle pakkes ned fra de gamle rådhuse/kommunale administrationer og flyttes til magasinerne i Rådmandshaven, og århundreders oprydning gik i gang.

Magasinpladsen blev dels skaffet ved, at skatteforvaltningen ikke længere henhørte under det kommunale område, og det meste af skattearkivet en ny fysisk placering i SKATs regi. Dernæst blev samtlige barnevogne, kasserede møbler, julepynt og urtepotteskjulere flyttet ud af magasinerne.

Det spredte arkiv

Et opgør med tanken om, at arkivet er et sted, hvor man sætter skrammel ned, var på vej. Et arkivrejsehold bestående af 4 unge kontanthjælpsmodtagere blev instrueret i kassation og bevaring af personsager, og de fik til opgave at kassere i, rense, pakke og registrere det enorme personsagsarkiv, som dominerede meget af den resterende magasinplads.

Sideløbende blev alle Næstved Kommunes arkivalier tilbage fra 1868 registreret. Arkivalierne befandt sig på flere forskellige adresser i Næstved; magasinerne i Rådmandshaven, Amtmandsgården , kælderen under Teknisk Forvaltning i Brogade og i kælderlokaler under Rådhuset i Teatergade. Undervejs blev også et ekstra arkivrejsehold ansat til at rense og pakke tekniske journalsager i Brogade.

Medarbejderne i de tidligere kommuner fik til opgave med hjælp fra arkivarerne at pakke deres arkivalier ned, og det betød også, at for længst glemte dokumenter dukkede op. I Fladså Kommune lå der eksempelvis fattighjælpsregnskaber tilbage fra 1832, og mange andre sager så nu atter dagens lys efter at haft en kummerlig tilværelse på lofter, garager, kældre og lignende steder i mange år.

Mange placeringer

Frem til 2012 havde NæstvedArkiverne adresse flere steder i Næstved Kommune. Samlingerne befandt sig på Amtsgården, hvor NæstvedArkivernes læsesal også fandtes. Derudover havde arkivet magasiner i Rådmandshaven, samt lokaler på henholdsvis biblioteket i Fuglebjerg og på Korskildeskolen i Brøderup.

I 2012-2013 blev samlingerne på Amtsgården flyttet til magasinerne i Rådmandshaven, og i maj 2013 åbnede en ny læsesal i bygningen, som tidligere havde huset Borgerservice i Rådmandshaven 20.

I starten af 2017 byttede NæstvedArkiverne lokaler med Jobcentret i den gamle Jernbanegade Skole på Jernbanegade 12. I starten af 2019 flyttede NæstvedArkiverne videre til Rådhuset i Teatergade 8. Det er dog kun arkivets kontorer og læsesal, der befinder sig i Teatergade. Magasinerne forbliver i Rådmandshaven.

Flere end 2000 flyttekasser blev sendt af sted fra forgængerkommunerne ind til Rådmandhaven, hvor de til at starte med blev sat i 4 lags højde, mens udpakningen og den indledende registrering blev foretaget.

Udfordringen var fra starten, at de 5 nu samlede kommuner, havde arkiveret og journaliseret deres sager på hver sin måde, og det krævede en detaljeret kortlægning af arkiverne, for at finde frem til de arkivalier, som blev efterspurgt.

Denne registrering er stort set komplet, og arkivet har været så heldig at få lov til at købe en udgave af Københavns Stadsarkivs registreringssystem, som i den nye version hedder Naesbas. Målet er, at alle registreringer af Næstveds - og forgængerkommuners arkivalier på sigt skal overføres til Naesbas, som er et online-søgesystem, hvor borgere selv kan finde oplysninger om kommunens arkivalier.

Arkiv med vokseværk

I takt med at kommunens interne struktur ændrer sig, og kommunale bygninger bliver købt og solgt, vokser tilgangen af nye arkivalier stødt, og oprydningen har vist sig at være en fortløbende proces.

Fra 1.1.2010 er arkivet gået fra at være det navnløse §7-arkiv til at være NæstvedArkiverne, hvor også det lokalhistoriske område hører under. Arkivet er stadig i gang med at indsamle arkivalier fra kommunens eksterne virksomheder, herunder skoler og daginstitutioner og modtager også gerne arkivalier fra private, foreninger og virksomheder i Næstved.

For nyligt dukkede forhandlingsprotokollen for det gamle gasværk fra 1862 op, og hvem ved, hvad der gemmer sig rundt omkring? Det er en spændende historie!