Kommunernes historie fejres med kunstig intelligens

Sognekommunerne blev dannet i 1841 og trådte i kraft året efter, mens købstæderne siden middelalderen havde haft særlige privilegier. Byrådet i sin moderne form - derunder Næstved Byråd - blev etableret i 1869 og havde dermed 150-års jubilæum i 2019.

Det første lokaldemokrati gav kun mænd politiske rettigheder. Med tiden fik alle befolkningsgrupper fulde demokratiske rettigheder, og den decentrale danske model med stærkt lokalt selvstyre har haft stor betydning for det danske demokratis udvikling.

Heldigvis er kilderne til kommunernes historie rigtig godt bevaret, også når man sammenligner med resten af verden. Danske arkiver - derunder NæstvedArkiverne - har i samarbejde med frivillige opgaven med at sørge for, at vi også kan læse kilderne i fremtiden.

Folkevalgte lokalpolitikere og referenter har gennem årene møjsommeligt ført protokol i hånden for by- og sognerådene i Næstved og omegn. Millioner af sider er nedskrevet om de beslutninger og diskussioner, vores samfund hviler på.

Men hvad hjælper det, hvis ingen kan læse dem? Det svinder ind med folk, der kan læse ældre håndskrift – og i en nær fremtid vil kun få overhovedet kunne læse håndskrift. Så er det ikke nok, at protokollerne er digitaliseret.

Manuel indskrivning er én måde at gøre vores historiske kilder læsbare på og dermed fremtidssikre dem. Men det vil tage alt for lang tid. Maskinel genkendelse af håndskrift og frivilligt engagement er vejen frem.

Organisationen Danske Arkiver (ODA), som NæstvedArkiverne er en del af, er derfor gået i gang med at anvende programmet Transkribus til at læse og genkende ældre håndskrevne protokoller fra danske sogneråd og byråd.

Projektet hedder Retro – kilder til danske kommuners historie. Det bygger videre på et EU Horizon 2020-projekt. Første skridt er at skanne protokollerne. Herefter skrives dele af materialet ind af frivillige, inden maskingenkendelsen kan sættes i gang for resten.

Transkribus baserer sig på machine learning, hvor en kunstig intelligens kan oplæres i at udføre en opgave - og blive klogere hver gang. I dette tilfælde bruger NæstvedArkiverne Transkribus til at oplære en robotmodel til selvstændigt at kunne læse håndskrift fra perioden 1841-1945.

Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen, Aarhus Stadsarkiv, er koordinator for projektet:

”Danske kommuner har en stor mærkedag med kommunalreformens jubilæum. Det markerer vi ved at fremtidssikre befolkningens ad-gang til vores fælles kommunale historie.

Brugen af kunstig intelligens – eller machine learning – til at læse kilder bygger på det tætte samarbejde, arkiverne har haft med aktive frivillige gennem mange år. De frivillige skriver et udvalg af teksterne ind, og så tager maskinerne over.

Det fungerer bedre end ventet. Der er stadig fejl, men genkendelsen forbedres med forbløffende fart.”

Søren Bitsch Christensen glæder sig over samarbejdet med arkiver og frivillige:

”Men der er langt til målet. Protokollerne er meget forskellige, og der er stor forskel på, hvor automatisk processen kan gå. I bedste fald rammer den maskinelle genkendelse mere end 90 procent korrekt, i værste fald meget lavere.

Der er brug for en massiv indsats i årene fremover, hvis den kommunale historie skal bevares og være læsbar for folk i fremtiden.”

Leder af Gladsaxe Byarkiv, Charlotte Voss, Gladsaxe Kommune, ser som formand for Organisationen Danske Arkiver store perspektiver i arbejdet:

”Retrodigitalisering er en unik mulighed for kommunerne og deres arkiver til at få gjort deres håndskrevne protokoller læsbare og tilgængelige for alle borgere i kommunerne.”

• 564 protokoller fra sogneråd og byråd er i skrivende stund skannet og lagt op på RETRO-Projektet hjemmeside. Tallet forøges hele tiden. Deraf er p.t. 60 protokoller fra Næstved og omegn.
• 13.500 sider af indskrevet af frivillige.
• Der er 40 aktive frivillige tilknyttet RETRO-Projektet i alt. Deraf er 16 tilknyttet NæstvedArkiverne.

Læs mere om RETRO-Projektet i Næstved.