Gå til hovedindhold

Fuglebjerg Arkiv

Fuglebjerg Arkiv samlinger er registreret i arkivdatabasen naesbas. Finder du materiale via naesbas, der ligger i Fuglebjerg Arkiv, skal du skrive til arkivet og aftale et besøg, hvis materialet skal findes frem på forhånd. Du kan også møde op i åbningstiden.

Indhold

    Fuglebjerg Torv, 1920-1940, fotograf: Ukendt

    Hos Fuglebjerg Arkiv har de billedsamlinger, som er under digitalisering. De vil løbende blive tilgængelige på NæstvedBilleder.

    Se også den biografiske artikel om Svend Dyhre Rasmussen, hvis breve og dagbøger befinder sig på Fuglebjerg Arkiv: Amatørarkæologen fra Fuglebjerg.

    Fuglebjerg Arkiv, Byagervej 1, 4250 Fuglebjerg. Åbningstid: Mandag kl. 14-17. Lukket alle helligdage, juli måned samt ugerne 51, 52 og uge 1.

    Telefon: 25 45 08 28
    E-mail: fuglebjergarkiv@gmail.com

    Siden den yngre stenalder har der boet mennesker i Fuglebjerg. Omkring 1320 optræder navnet Fuglebjerg første gang i formen ”Vithfuglæbyergh” - Skovfuglenes bjerg.

    I middelalderen bestod Fuglebjerg af en halv snes gårde, derunder Fuglebjerggård som allerede dengang var en herregård. På den ene af byens gårde har der siden 1600-tallet været indrettet kro til forbipasserende med kurs mod en af de omkringliggende købstæder.

    Da næringen i 1857 blev givet fri, kunne håndværkere og handlende slå sig ned, hvor de lystede. Fuglebjergs befolkning voksede sig nu så stor, at man en overgang troede, at byen kunne opnå købstadsrettigheder. Da banen mellem Slagelse og Næstved blev anlagt i 1892, gik den dog Fuglebjerg forbi, og i stedet blev Sandved stationsby.

    I midten af det 20. århundrede opstod der flere store fabrikker, derunder Maskinfabrikken HAKA, hvor der bl.a. blev fremstillet vaskemaskiner og vandvarmere. Selvom Fuglebjerg aldrig blev stationsby, så bor der alligevel ca. 2200 mennesker i dag. Og Fuglebjerg Kro - ja den står endnu.

    De første tanker om oprettelse af et lokalhistorisk arkiv for Fuglebjerg Kommune dukkede op i efteråret 1969. Ophavsmændene var A. Strange Nielsen og Erling Petersen, der dette efterår afholdt kursus i slægtsforskning arrangeret af Historisk Samfund for Sorø Amt.

    Der blev nedsat et udvalg bestående af overlærer Erik Harrild, fhv. lærerinde Christine Isager og fhv. forstander Gabriel Pedersen, fhv. viceinspektør Herman Bjørnvad, Haldagerlille, forstander Karsten Rubin, Hårslev samt Preben V. Andersen (formand).

    I begyndelsen af 1970 vedtog kommunalbestyrelsen oprettelsen af Fuglebjerg egnshistoriske arkiv. Arkivet kom til at høre under Fuglebjerg Bibliotek, som dengang var placeret i den ene ende af rådhuset på Byagervej. Arkivet blev placeret i rådhusets kælder under trange forhold.

    I rummet var nogle hylder, et skrivebord og to stole. Møder blev afholdt i biblioteket. I efteråret kunne arkivets medarbejdere begynde arbejdet med indsamling og registrering af arkivalier. Fra Næstved by- og egnshistoriske Arkiv modtog det nye arkiv arkivalier fra de sogne i Øster Flakkebjerg Herred, som hørte til Fuglebjerg Kommune.

    I 1979 fik arkivet nye lokaler i kælderen under det nye bibliotek. Det blev indrettet med det gamle sognerådsbord med 8 stole fra Krummerup Sogneråd, der var blevet sammenlagt med fem øvrige sognekommuner i 1966. Arkivet fik nu hele 50 m2 at udfolde sig i.

    Kælderen under biblioteket på Sandvedvej var ikke hensigtsmæssige til formålet. Dels var der ikke meget dagslys, dels skete nogle gange, at der satte vand op i lokalerne, når det regnede kraftigt.

    Efter kommunesammenlægningen i 2007 flyttede Fuglebjerg Bibliotek og dermed også Lokalhistorisk Arkiv tilbage til Byagervej 1, det tidligere rådhus. Arkivet fik nu rådighed over to lokaler i stueetagen og fire kælderrum.

    I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 indgik arkiverne i Fladså, Fuglebjerg og Næstved et arkivsamvirke, som fungerede indtil den 1. januar 2010, hvorefter alle arkiver i Næstved Kommune blev samlet under NæstvedArkiverne.

    Else Karin Andersen
    Finn Bornhuus
    Henning Petersen

    Relevante artikler