Fuglebjerg Arkiv
Fuglebjerg Arkiv samlinger er registreret i arkivdatabasen naesbas. Finder du materiale via naesbas, der ligger i Fuglebjerg Arkiv, skal du skrive til arkivet og aftale et besøg, hvis materialet skal findes frem på forhånd. Du kan også møde op i åbningstiden.
Hos Fuglebjerg Arkiv har de billedsamlinger, som er under digitalisering. De vil løbende blive tilgængelige på NæstvedBilleder.
Se også den biografiske artikel om Svend Dyhre Rasmussen, hvis breve og dagbøger befinder sig på Fuglebjerg Arkiv: Amatørarkæologen fra Fuglebjerg.
Fuglebjerg Arkiv, Byagervej 1, 4250 Fuglebjerg. Åbningstid: Mandag kl. 14-17. Lukket alle helligdage, juli måned samt ugerne 51, 52 og uge 1.
Telefon: 25 45 08 28
E-mail: fuglebjergarkiv@gmail.com
Siden den yngre stenalder har der boet mennesker i Fuglebjerg. Omkring 1320 optræder navnet Fuglebjerg første gang i formen ”Vithfuglæbyergh” - Skovfuglenes bjerg.
I middelalderen bestod Fuglebjerg af en halv snes gårde, derunder Fuglebjerggård som allerede dengang var en herregård. På den ene af byens gårde har der siden 1600-tallet været indrettet kro til forbipasserende med kurs mod en af de omkringliggende købstæder.
Da næringen i 1857 blev givet fri, kunne håndværkere og handlende slå sig ned, hvor de lystede. Fuglebjergs befolkning voksede sig nu så stor, at man en overgang troede, at byen kunne opnå købstadsrettigheder. Da banen mellem Slagelse og Næstved blev anlagt i 1892, gik den dog Fuglebjerg forbi, og i stedet blev Sandved stationsby.
I midten af det 20. århundrede opstod der flere store fabrikker, derunder Maskinfabrikken HAKA, hvor der bl.a. blev fremstillet vaskemaskiner og vandvarmere. Selvom Fuglebjerg aldrig blev stationsby, så bor der alligevel ca. 2200 mennesker i dag. Og Fuglebjerg Kro - ja den står endnu.
Else Karin Andersen
Finn Bornhuus
Henning Petersen