Tre gange blev den kloge kone i Ladby straffet økonomisk som følge af klager over hendes praksis. Den første bøde for kvaksalveri fik Madam Düstersick i 1868. I 1874 blev hun dømt igen, og denne gang var bøden på 20 kr. Den sidste gang den kloge kone i Ladby blev idømt en bøde for kvaksalveri var i 1898, og bøden var på 300 kr., hvilket var en ganske voldsom sum for en uformuende kvinde. Foruden bøden skulle den 86-årige Madam Düstersick også betale sagsomkostningerne.
Retten er sat
Næstved Tidende gav i 1898 en fyldig beskrivelse af retssagen mod den kloge kone i Ladby, der fandt sted den 11. oktober 1898 i den kloge kones eget hjem.
Anklagerne mod Madam Düstersick drejede sig om fire forhold: En dreng på halvandet år, der grundet koldbrand mistede det meste af sit ene underben. En sekstenårig dreng som døde af en kræftsvulst på kæben. En arbejdsmand med en betændt arm. Og en tjenestepige med en betændt hånd. Den kloge kone havde behandlet alle fire patienter.
Problemet med behandlingerne var ifølge anklagemyndigheden, at den kloge kone i Ladby havde behandlet sygdomme, der lå uden for hendes kunnen, og som derfor sorterede under faguddannede læger. Fra myndighedernes side medgav man, at hverken koldbranden i den lille drengs ben eller kræften i den unge mands kæbe kunne have været helbredt ved en lægefaglig behandling.
Men problemet var, at den kloge kone ifølge anklageren havde forværret tilstanden hos begge patienter. Især påpegede man, at den lille dreng ville have mistet et mindre stykke af sit ben, hvis ikke den kloge kone havde foretaget så ringe en sårbehandling, som tilfældet var ifølge anklagemyndigheden.
Et andet forhold, der var med til at fastsætte straffen for den kloge kone, var at hun efter vidnernes udsagn lovstridigt havde frarådet lægelig behandling med begrundelsen om, at lægerne ville forværre patienternes tilstand.
Indsamling
Som en respons på bøden og dens omfang bragte Næstved Tidende dagen efter domsfældelsen den 12. oktober 1898 en notits, der opfordrede læserne til at samle penge ind til fordel for madammen i Ladby. I notitsen stod der blandt andet:
”Vi undertegnede, der have kendt Madam Düstersick i en Aarække og véd, at hun ved sin Behandling af syge og tilskadekomne har gjort meget godt og ofte har været heldig, samt véd, at hun er uformuende og vil have ondt ved at betale den hende paadømte Mulkt (…) Vi opfordre alle, der ere enige med os om, at Madam Düstersick ved hele sin Færd har fortjent at blive vist en saadan Opmærksomhed”.
Den kloge kone i Ladby blev ikke siden idømt flere bøder, og hun fortsatte sit virke som efterspurgt og velbesøgt klog kone i Ladby og senere i Skuderløse, hvor hun hundrede år gammel døde hos sin datter og svigersøn.