Optagelseshjemmet Sydsjælland 1909-1993

Kan man ønske et børnehjem tillykke med 75-års jubilæet?
I 1984 fejrede Sydsjællands Børne- og Ungdomscenter 75-års jubilæum. I jubilæumsskriftet har en af bidragsyderne det svært med lykønskningen. Han undrer sig over, ”at der i et velfærdssamfund er behov for alternative rammer til familielivet”, eller om det er industri- og effektivitetssamfundet, der giver relativt vanskelige opvækstforhold.

Lige så lidt som børneinstitutioner var blevet unødvendige i slutningen af 1900-tallet, lige så stort var behovet for at forbedre forholdene for udsatte børn i begyndelsen af 1900-tallet.

Danmarks første børnelov – ”Lov om behandling af forbryderiske og forsømte børn” – blev vedtaget af Rigsdagen i 1905. Dermed greb staten ind på et område som tidligere havde været overladt til privat velgørenhed. Med den nye lov kunne det offentlige gribe ind og tvangsfjerne børn og unge, som var udsat for forældrenes vanrøgt eller mishandling.

Loven skelnede mellem børnehjem, optagelseshjem og opdragelsesanstalter for vanskelige børn. Optagelseshjem var bestemt til midlertidige korte ophold for børn. Et sådant optagelseshjem blev – på initiativ af Præstø Amts Plejehjemsforening og foreningen Børnenes Vel i Næstved – oprettet mellem Lillenæstved og Grimstrup.

Optagelseshjemmet blev fra start benyttet flittigt. I 1911 blev 52 børn modtaget (heraf 24 spædbørn) og allerede i 1912 steg tallet til 148. Tallene dækker ikke kun over stor udskiftning af de indskrevne børn, men også over overbelægning. I 1919 – under den spanske syge – var der f.eks. 40 børn på hjemmet, selvom det var normeret til 30, for ”det var umuligt at sige nej”, som bestyrelsen bemærkede, da amtslægen klagede over overbelægningen.

I 1930’erne og 1940’erne voksede såvel børnetal som beboelsesareal. Mini-bo blev bygget i 1935 til spædbørnene og 1944 blev en nabovilla erhvervet og normeringen hævet til 65. Det hindrede dog ikke for efterfølgende perioder med overbelægning.

Udvidelserne og presset på institutionen fortsatte i 1950’erne, mens normeringen i starten af 1970’erne blev nedskrevet til 44 børn. I denne periode ændredes ”Optagelseshjemmet” til ”Børnehjemmet”. Enkelte børn opholdt sig på hjemmet i flere år, men de korte ophold var fortsat normen. 1980 ændrede institutionen navn til Sydsjællands Børne- og Ungdomscenter.

I 1993 blev institutionen nedlagt - ikke fordi det Utopiske samfund var indtruffet og der ikke længere var behov for anbringelse af børn udenfor hjemmet. Men i Næstved blev der gjort op med børnedøgninstitutionen som løsningen på problemet og ”Sydsjælland" blev erstattet af ”Den matrikelløse Døgninstitution”.

Optagelseshjemmet og NæstvedArkiverne
NæstvedArkiverne har modtaget det materiale der blev pakket ned i 1993, da Sydsjællands Børne- og Ungdomscenter blev nedlagt. Heriblandt kan bl.a. nævnes kost- og gæstedagbøger 1950 – 1973, stambøger og navneregister for de indskrevne børn 1945 – 1993, sager vedr. de anbragte børn 1967 – 1993, forskellige mødereferater 1959 – 1993 og økonomipapirer 1944 – 1993. – for oversigt over alt materialet fra ”Sydsjælland” se arkivdatabasen.

Personsager fra ”Sydsjælland” er ikke almindeligt tilgængelige før 75 år efter de er blevet lukket. Du har dog mulighed for at søge om dispensation fra tilgængelighedsreglerne, hvis du f.eks. som barn har boet på hjemmet. – Du kan læse mere om tilgængelighedsreglerne her. Selvom afleveringen til NæstvedArkiverne indeholder materiale fra hele perioden 1908 – 1993, så findes der også en stor mængde materiale hos Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, fra perioden 1907 – 1975. En søgning på ”Optagelseshjemmet Sydsjælland” hos Rigsarkivet viser en oversigt over afleveret materiale.