Isbjørnen på Axeltorv
Boghandler Børner, Axeltorv 7, lod sig i 1929 inspirere af den store succes, som Tivoli havde haft med et stort Ispanorama, hvor entreen gik til brændselshjælp for de dårligt stillede. Han kontaktede derfor kunstneren Knud Kyhn, som i perioden 1920-1924 arbejdede hos Kähler. Efter hvad aviserne skrev, var det meningen, at der skulle laves en gruppe af arktiske dyr, men det blev kun til en isbjørn.
Isbjørn af sne på Axeltorv. Bagved ses Scheel Bechs ejendom. 26/1-1929. Fotograf: E. Arnholtz.
Isbjørnen opstår
Den 25. januar, kl. 22, gik Knud Kyhn i gang med skabe isbjørnen af et par læs sne, som var blevet kørt der til. Ved isbjørnen blev der sat en mælkejunge, hvor folk kunne lægge deres bidrag til fordel for menighedsplejen i Sct. Peters & Mortens sogn.
Pengene gik til brændselshjælp til de gamle aldersrentenydere. Ved den første tømning, den 5. februar, var der kommet 194 kr. og ved anden tømning, den 18. februar, var der kommet 197 kr.
Fotograf Arnholtz fotograferede isbjørnen, og fremstillede postkort, som kunne købes for 25 øre og hele bruttoindtægten tilfaldt de to menighedsplejer.
Sælhunden
Den 7. februar havde isbjørnen fået selskab af en sælhund. Sælhunden var fremstillet af Christian Klein (Jesper Klein’s far). Chr. Klein fortæller i et interview, bragt i Næstved Avis den 13. maj 1937, at han fremstillede sælhunden hjemme hos sine forældre, Nyvej 13, og så kørte den til Axeltorv på slæde. Chr. Klein kom i lærer som pottemager hos Kähler og arbejde der indtil ca. 1948, hvor familien flyttede til København.
