Gå til hovedindhold

Julemand i helikopter

Toms havde i december 1950 entreret tryllekunstner Fritz Olai, som iført julemandskostume tryllede og delte flødekarameller ud, og senere på dagen fløj han bort i en helikopter, hvorfra han smed små faldskærme med chokolade ud til stor jubel for de fremmødte børn.

Indhold

    Borgmester som julemand

    Lørdag den d. 16. december 1950 optrådte Borgmester Tidemand som julemand, da han kørte gennem byen i fornem hestetrukket vogn og endte på Næstved Stadion, hvor 1500 mennesker, de fleste børn, var samlet til julefest.

    Festen var arrangeret af Toms Chokoladefabrikker, og var dels reklame for Toms, men også et velgørenhedsarrangement til fordel for NIF, der tjente 675 kr. på julefesten.

    Flyvende julemand

    Borgmester Tidemand var dog ikke den eneste julemand på spil denne dag. Toms havde entreret tryllekunstner Fritz Olai, som iført julemandskostume tryllede og delte flødekarameller ud, og senere på dagen fløj han bort i en helikopter, hvorfra han smed små faldskærme med chokolade ud til stor jubel for de fremmødte børn.

    Borgmester Tidemand benyttede sit mere beskedne køretøj til at komme videre til julefest for byens gamle, som også blev trakterede med chokolade, denne gang dog fra Galle Jessens chokoladefabrik.

    Julemandihelikopter

    Julemanden ankommer i helikopter, 1950, fotograf: Orla Holst

    Relevante artikler