Jernbanens historie i Næstved
De første planer om en jernbane til Sydsjælland kan dateres helt tilbage til 1843, dvs. 4 år før den første bane åbnedes mellem København og Roskilde, herfra skulle den gå via Rønnede til en havn på Sjællands sydkyst.
Strækningen København-Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund
De første planer om en jernbane til Sydsjælland kan dateres helt tilbage til 1843, dvs. 4 år før den første bane åbnedes mellem København og Roskilde, herfra skulle den gå via Rønnede til en havn på Sjællands sydkyst. Et andet forslag fra 1850 viser en bane Ringsted-Næstved-Masnedsund.
I 1867 kom der imidlertid konkrete planer i form af en anlægslov for en bane Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund. I oktober 1868 kunne ”første spadestik” tages ved Næstved, og den 4. oktober 1870 blev den ca. 90 km lange strækning taget i brug efter blot 2 års arbejde. Banestrækningen indgår i dag som et vigtigt led i den kollektive trafik.
Strækningen Næstved-Slagelse
Vi kender til baneplaner helt tilbage fra omkring 1873. Yderligere planer i 1880’erne førte til en anlægslov i 1889, hvorefter anlægget kunne sættes i gang. Den ca. 40 km lange bane blev åbnet for drift den 15. maj 1892. Strækningen forkortede jernbaneafstanden mellem Næstved og Slagelse med ca. 80 km, idet man tidligere måtte køre via Roskilde.
Efter mange år med godstrafik blev banen nedlagt den 22. maj 1971, dog opretholdtes godstrafik Slagelse-Sandved frem til den 29. september 1986. Ellers lå sporet ubenyttet hen, bortset fra lejlighedsvis kørsel med veterantog. I 2009 afhændedes banearealerne til en fond, der ville etablere en natursti på strækningen.
I sommeren 2010 var skinner og sveller taget op og fjernet, og i oktober 2011 blev ”Fodsporet”, som strækningen nu kaldes, åbnet for færdsel. Se mere om Fodsporet på Historisk Atlas.
Militærsporet
Ved anlæggelsen af banen til Slagelse byggede man et ca. 1,5 km langt forbindelsesspor nord om Næstved fra denne bane til strækningen til Køge, således at der kunne køres direkte mellem disse strækninger udenom Næstved station.
Militærsporet har næppe været brugt særlig meget, og i 1925 blev det officielt nedlagt. Det krydsede den nyanlagte bane til Ringsted i niveau ved hjælp af ”løse” skinnestykker, der kunne lægges over den nye bane.
Der findes endnu levn fra dette militærspor, dels i form af dæmningsrester på stykket fra Østre Ringvej til trinbrættet Næstved Nord, dels i form af vejnavnet Militærvej.
Havnebane i Næstved
Som den første af sin art herhjemme kunne en sporforbindelse mellem Maglemølle papirfabrik og Næstved Station tages i brug omkring den 1. april 1874. Sporet blev betegnet som ”Hestebane”, hvilket kom sig af trækkraften.
Omkring år 1900 kom der en supplerende sporforbindelse til Susåen, hvor gods kunne omlæsses til eller fra pramme, og formentlig samtidig begyndte man at bruge egentlige rangerlokomotiver på havnebanen til erstatning for hesten.
I forbindelse med de nye havneanlæg midt i 1930’erne blev havnebanen udvidet betydeligt, dels til Ny Magle Mølle, dels til de egentlige kajspor. Flere virksomheder gav mange og store transporter gennem årene, men efter at disse lukkede eller indskrænkede aktiviteterne, faldt transporterne.
I 2007 kørtes de sidste banetransporter, og i dag er sporet stort set fjernet.