Af Bertel Hansen
I forbindelse med indvielsesfesten var hallen ramme om to nordiske dame A-landskampe, nemlig Island-Finland og Sverige-Danmark. Derudover blev der spillet en unionshåndboldkamp mellem Sjælland og Lolland-Falster, og der var opvisninger i gymnastik, håndbold og badminton. Hele festen sluttede med et underholdningsprogram med sangerinden Jette Ziegler og skuespilleren Kaj Løvring og dans til Svend Nicolajsens orkester.
Bestyrelsen for Fuglebjerg Idrætsforening var allerede i 1957 begyndt at drøfte muligheden for at bygge en idrætshal i Fuglebjerg, og i februar 1961 besluttede bestyrelsen at oprette en fond til halbyggeri i Fuglebjerg. Der skulle også penge i fonden, og derfor besluttede bestyrelsen, at der samme år i august skulle holdes byfest, hvis overskud skulle tilfalde halfonden. Og det gik faktisk rigtig godt, byfesten gav et overskud på 13.500 kr., og da året var omme, var fonden oppe på 17.000 kr. De følgende år blev der også holdt byfester, som øgede fondens kapital.
I februar 1966 blev det første spadestik til hallen taget. Samtidig blev der gjort status over halfonden, som havde 121.751 kr. på bogen og tilsagn om 7.500 frivillige arbejdstimer - næsten fem mandeår! Rejsegildet blev holdt i september 1966. Der blev ved denne lejlighed fortæret 490 røde pølser, og kassereren kunne oplyse, at halfonden var steget til 153.000 kr. I oktober 1967 var byggeriet nået så vidt, at halgulvet og et par omklædningsrum kunne tages i brug. Byfesten dette år havde forøget halfonden med yderligere 32.000 kr. og antallet af leverede frivillige arbejdstimer blev opgjort til 15.000.
Mens de frivillige hængte i med halbyggeriet, anlagde kommunen en ny sportsplads ved hallen. Det var et større projekt, hvor der blev flyttet 10.000 m3 jord og udlagt 2.000 m3 grus. Sportspladsen skulle være spilleklar til foråret 1968.
Hallen var på indvielsestidspunktet den tredjestørste idrætshal på Sjælland. Hallen måler 32 x 44 meter, hvortil kommer en sidebygning med omklædningsrum, 65 meter lang, samt cafeteria med køkken og mødelokale, dommerrum, inspektørkontor, en forhal med vinduer til idrætshallen og nedgang til kælderetage med skydebane, klublokale, toiletter mv.
Der er ca. 450 siddepladser. Anskaffelsessummen blev på 1,3 mio. kr. Nogen undrer sig måske over, at hallen er bygget således, at halgulvet ligger en hel del under det omgivende terræn. En hårdnakket myte fortæller, at det var daværende sognerådsformand Georg Hansen, som forlangte hallen ”gravet i jorden” for at den ikke skulle rage op over det rådhus, som blev opført på den modsatte side af Byagervej.
Hallen blev opført ved Byagervej i Fuglebjergs sydlige udkant på et kommunalt areal, som var købt af Førslevgård i 1965. Dette areal, som blev selvstændigt matrikuleret med 5552 m2 - rundt regnet en tønde land, lejede halfonden, senere Den selvejende institution Fuglebjerghallen, for den formidable leje af 1 kr. årligt.
Der var mange, som lagde et stort arbejde i halbyggeriet og i forberedelserne. Den største drivkraft var værkfører Svend Lindgren, som var formand for Fuglebjerg Idrætsforening. Han blev halfondens formand og senere formand for Den selvejende institution Fuglebjerghallen. Han holdt sammen på alle trådene, fik folk til at engagere sig, fik sognerådet, handels- og håndværkerforeningen og andre foreninger til at støtte halbyggeriet og fik fremmet byggeriet på trods af byggestop og andre restriktioner.
Hallen står der stadig og er samlingspunkt for idrætten i Fuglebjergområdet. Den er siden udvidet med flere mødelokaler og en hal mere, dog uden tilskuerpladser. Og Fuglebjerg Idrætsforening har opført et klubhus, der er sammenbygget med hallen. Og byfesten viste sig at være en god og levedygtig opfindelse - den har været en tilbagevendende årlig begivenhed i ubrudt række siden 1961.
