Historien i Fokus #5: Kommunalvalg 2021
Historien i Fokus stiller hver måned skarpt på historier, kilder, billeder og film fra NæstvedArkivernes digitale platforme. Denne gang har vi fokus på kommunal- og regionsrådsvalget 2021.
Næstved Byråd 1994-1997, årstal ukendt, fotograf: Henrik Kragelund
Den 16. november 2021 er der kommunal- og regionsrådsvalg i hele landet.
I over 150 år har Næstved valgt et byråd, som har det overordnede ansvar for kommunen. Du kan se alle byrådsmedlemmer siden år 1900 i arkivets oversigt over byrådsmedlemmer 1900-2020.
Her på siden har vi samlet historier, billeder, film og kilder om byrådet, kommunalvalg og kommunens virksomhed gennem tiden.
I 1869 skulle byrådet bestå af mellem 7 og 19 medlemmer. Stemmeret havde alle uberygtede mænd over 25 år med indfødsret og egen husstand, der havde boet og betalt skat i købstaden i mindst et år.
Alle der levede op til disse krav kunne vælges til byrådet. Valgperioden var seks år. Modtagere af fattighjælp, tjenestefolk og kvinder havde ikke stemmeret. Kvinder fik valgret til byrådet i 1908.
Mellem 1869-1919 blev byrådet og dets møder ledt af en kongeligt udpeget borgmester, som var formand for byrådet, og skulle sikre udførelsen af byrådets beslutninger.
I 1908 fik alle over 25 år – både kvinder og mænd – valgret til sognerådsvalgene. Fra 1933 skulle sognerådene bestå af et ulige antal medlemmer, der udgjorde mindst 5 og højst 19 personer.
Ved første møde efter valget skulle sognerådet vælge formand og næstformand med absolut flertal. Formanden skulle indkalde til møderne og lede dem og desuden sikre, at beslutningerne blev indført i protokollen.
I det 20. århundrede havde sognerådene 3 primære opgaver: Social-, skole- og vejvæsen. Til at varetage disse opgaver blev der nedsat hjælpeudvalg og kommissioner.
Næstved Byråd i salen på det gamle rådhus på Hjultorv, 1935, fotograf: Arnholtz
Fra 1919 skulle hele byrådet vælges ved direkte folkevalg og bestå af mellem 7 og 25 medlemmer med en valgperiode på 4 år. Nu kunne alle byrådsmedlemmer i princippet blive valgt som borgmester. Den første folkevalgte borgmester i Næstved hed Anton Marius Kristensen, og var borgmester fra 1919-1938.
Ved kommunalreformen i 2007 blev den nuværende Næstved Kommune oprettet gennem sammenlægning af Fladså, Fuglebjerg, Holmegaard, Næstved og Suså kommuner.
Reformen betød bl.a. at kommuner med over 20.000 indbyggere skulle have mellem 19 og 31 byrådsmedlemmer. I alle valgperioder siden 2005 har der siddet 31 byrådsmedlemmer i Næstved Byråd.
Se også
Den 5. maj 1907 lagde Industribygningen i Jernbanegade lokaler til et prominent besøg. Omkring 100 borgere mødte op for at høre cand. phil. Helene Bergs foredrag om kvindens valgret. Her lød hovedargumenterne ifølge en reportage i Næstved Tidende, at mænd og kvinder var mennesker på lige fod med hinanden og derfor burde nyde de samme rettigheder.
Danmark haltede ifølge Berg bagefter i forhold til i øvrige dele af Skandinavien, hvor f.eks. de svenske og finske kvinder allerede havde stemmeret til kommunalvalget. Det danske samfund havde siden grundlovens indførelse i 1849 ikke fulgt "Menneskevejen" men "Mandfolkevejen" og det skulle ændres.
Mænd såvel som som kvinder burde lægge deres forskelligheder til side og i stedet arbejde sammen for samfundsbygningens skyld. De mænd der var modstandere af kvindens ligeberettigelse måtte ifølge Berg "fejle noget i Hovedet eller Hjertet [..]". Og de kvinder som ikke var med i sagen, måtte "enten sove eller være af de naturer, der befinder sig bedst i Slavetilstand."
Året efter - i 1908 - fik kvinder stemme- og valgret til kommunalvalget. Efter mødet i Industribygningen dannedes der en lokal kreds af Dansk Kvindesamfund i Næstved, hvor 36 deltagere meldte sig ind.
Blandt dem var lærerinde Elisa Petersen. Elisa var en af de første tre kvinder der blev valgt til Næstved Byråd ved valget d. 12. marts i 1909, hvor hun sad for partiet Venstre indtil 1921. De to andre kvinder var skolebestyrerinde Margrethe Jensen Skjold for partiet Højre og dameskrædderinde Signe Jacobsen for Socialdemokratiet.
Næstved kom dermed på en delt 5. plads over byer i Danmark med flest kvinder i kommunalbestyrelsen ved valget i 1909.
Litteratur og kilder
Andersen, Mie: Kvindesagen kommer til byen, Danmarkshistorier fra Næstved, 2014, s. 37-47
Næstved Tidende (Sysjællands Folkeblad), 7. maj, 1907
Næstved Byråd 1913-1917 - Bagerst til venstre fru Marie Hansen og fru Elisa Petersen, 1913, fotograf: Christensen & Co.
Arkivet har tilgængeliggjort en række film fra 1970'erne og 80'erne som handler om kommunalvalg. Du kan bl.a. se en film om kommunalvalget i 1974 med interviews af kandidater, besøg hos partierne og klip fra valgdeltagelsen og optællingen på valgstederne.
Valget 1974 bød på debut til den 28-årige socialdemokrat Henning Jensen, der var borgmester 1988-2011, og Socialistisk Folkepartis Johnnie Funder.
Se også partiernes præsentationsvideoer fra valget i 1989. Klik på knappen og søg på "valg" via filmkanalens søgefelt.
På NæstvedBilleder kan du se historiske billeder af Næstved byråd gennem tiden. Du kan også finde billeder af forgængerkommunernes sogneråd og borgmestre i forskellige officielle situationer.
Herlufmagle-Tybjerg Sogneråd, ca. 1907, fotograf: Arnholtz
Før den Næstved Kommune som vi kender i dag, var der en lang række forgængerkommuner, hvis sogne- og byråd alle producerede forhandlingsprotokoller.
Forhandlingsprotokollerne er centrale for forståelsen af lokalområdets udvikling og for historieforskning lokalt såvel som nationalt. De kan alt i alt svare på spørgsmålet: Hvorfor ser Næstved og omegn ud som det gør i dag?
I samarbejde med frivillige digitaliserer og transskriberer NæstvedArkiverne alle forhandlingsprotokoller, der er ældre end 75 år. På den måde bliver protokollerne søgbare helt ned på ordniveau og dermed endnu lettere tilgængelige for både forskning og borgere.
I skrivende stund er over 21.000 sider digitaliseret og over 2500 sider transskriberet. Klik på knapperne for at gå til kilderne.
Klik på knappen for at finde oversigter over de enkelte sognekommuners sogneråd, udvalg og valgdata i perioden 1930-1946.
Oversigterne stammer fra Kommunal Aarbog og er blevet transskriberet af en frivillig ved NæstvedArkiverne. Årbogen 1930-2009 kan ses på læsesalen.
