"Arkivets dag": Besøg arkivet i Fuglebjerg og få et spændende indblik i lokalhistorien
Lokalarkivet i Fuglebjerg holder "Arkivets dag" lørdag d. 16. november 2024 i tiden 10.00-15.00 i lokalerne ved Fuglebjerg Bibliotek, Byagervej 1, Fuglebjerg.
Til "Arkivets dag" vil arkivmedarbejderne gerne fortælle om arkivets arbejde og vise lokalerne frem. Der er fundet lidt sjove ting, som arkivet gerne vil berette om, f.eks. effekter, som man kunne købe i byens forretninger for mere end 50 år siden. Arkivet håber også at kunne finde et par billeder af datidens offentlige transport, måske suppleret med lidt posthistorie.
Endvidere har arkivet en del ukendte billeder, som der ønskes hjælp til at få nogle fakta om, så lokalhistorien bliver bedre.
Mangler man litteratur om egnen, så kan der tilbydes et udvalg til salg. Kig gerne forbi og gør en god handel.
Savner du hjælp til slægtsforskning, så har arkivets eksperter også mulighed for at give gode råd hvis man er "kørt fast" i et problem.
Arrangementet sker i samarbejde med Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening, Borupris’ Venner, som står for en række arrangementer i årets løb og som udgiver et lokalhistorisk årsskrift.
Vi har nok lidt kaffe på kanden hvis gæsterne har lyst til det.
Arrangørerne håber at mange kigger forbi og "hilser på".
På gensyn,
Lokalhistorisk Arkiv og Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening, Borupris’ Venner.
Kom til "Arkivets dag" på:
Lokalarkivet i Fuglebjerg, Fuglebjerg Bibliotek
Byagervej 1, Fuglebjerg
Der er adgang i gavlen mod Sandvedvej.