Gå til hovedindhold

Alsang, illegale blade og frihedskamp - Den lokale modstand

Her på siden har vi samlet kilder fra Næstved, der illustrerer den folkelige modstand mod besættelsesmagten. Du kan se kilderne i menuen længst nede på siden. 

Indhold

    FDF-gruppen fotograferet på Munkebakken, 1945, ukendt fotograf

    Fra en beskeden start i 1941-1942 voksede Modstandsbevægelsen mod slutningen af krigen til en magtfaktor i Danmark, hvis moralske symbolkraft for modstanden mod tyskerne og hvis væbnede styrke skulle tages alvorligt. 

    Du kan herunder gå på opdagelse i forskellige artikler og kilder om modstandsbevægelsens virksomhed i Næstved, bl.a. en opremsning af, hvilke lokale oplysninger de allierede havde brug for om den tyske besættelsesmagt.

    Alsang var betegnelsen for en række fællessangsstævner, der fandt sted i de første år af den tyske besættelse af Danmark. På stævnerne sang tusindvis af deltagere fædrelandssange og gav på den måde udtryk for sammenhold og nationalfølelse.

    Et landsdækkende alsangsstævne blev afholdt den 1. september 1940. Hovedstævnet var i København, hvor 150.000 deltog. Der blev transmitteret direkte i radioen fra de øvrige byer, hvor folk således kunne synge med i takt.

    I alt deltog skønsmæssigt 720.000 på landsplan.Alsangen blev også brugt til at vise de nationale følelser i Næstved, hvor der blev afholdt en lokal alsangsaften på Munkebakken. Se bl.a. kilden "Alsangaften i Næstved paa Torsdag 1940".

    Efter det store landsdækkende stævne i 1940 blev der afholdt flere alsangsarrangementer, men ingen med lige så stor tilslutning. Efter indførelsen af mødeforbud blev alle arrangementer aflyst fra 1943, og det betød afslutningen på alsang som udtryk for den nationale stemning.

    I besættelsestiden fandtes der ca. 550 illegale blade. Mange af bladene havde tilknytning til politiske partier. Det var ikke blade, man kunne abonnere på, for de var ulovlige, og både tysk og dansk politi forsøgte at stoppe dem.

    De fleste illegale blade blev skrevet på skrivemaskine og derefter duplikeret. Mange blade gik hemmeligt fra hånd til hånd og der udkom flere og flere af dem, som krigen skred frem.

    Indholdet i de illegale blade ændrede karakter i løbet af besættelsestiden. I begyndelsen var der ganske få blade, og indholdet var først og fremmest kritik af den danske regerings beslutninger.

    Fra 1942 begyndte de illegale blade at agitere for sabotage, og personer som ansås for at være tyskvenlige blev hængt ud i den illegale presse.

    Fra 1943 steg antallet af illegale blade voldsomt, og der kom større fokus på at orientere om nyheder, der var bortcensureret i den almindelige nyhedsdækning. Hen mod krigens afslutning kunne man i mange illegale blade læse om, hvordan man skulle forholde sig, når sejren og et retsopgør, måtte komme.

    Længere nede på siden kan du finde et udpluk af artikler fra illegale Næstved-blade, derunder De Frie Danske, Morgenbladet og Danskeren. Du kan også finde en karikatur af Fritz Clausen, der kunne trykkes og bruges som sprællemand. 

    Den 29. august 1943 brød samarbejdspolitikken sammen, og den danske samlingsregering holdt op med at fungere. Det var en slags kulmination på uroligheder og sabotage, der i løbet af sommeren bredte sig blandt befolkningen.

    Tyskerne krævede indførsel af dødsstraf for sabotage. Regeringen nægtede, og der blev indført militær undtagelsestilstand i Danmark.

    De forskellige modstandsgrupperinger oplevede situationen som en sejr, og den 16. september 1943 gik DKP, Dansk Samling, Frit Danmark og Ringen sammen og stiftede Frihedsrådet, som blev en paraplyorganisation og repræsentant for modstandsbevægelsen.

    Sabotage og oprettelse af militære enheder blev fra da af organiseret af en mere samlet modstandsbevægelse, og Frihedsrådet var meget aktiv formidler af sine synspunkter via den illegale presse.

    Gå på opdagelse i kilderne. Find bl.a. kopier af forskellige illegale blade og avisartikler.