Hverdag under besættelsen

Allerede inden den tyske besættelse forberedte danskerne sig på krig. Især angreb fra luften blev anset som en stor trussel. I Danmark oprettede man i 1938 Statens Civile Luftværn, der fungerede som den øverste ledelse af luftbeskyttelsesarbejdet.

Luftværnet skulle alarmere befolkningen i tilfælde af luftangreb, sørge for at der blev indrettet beskyttelsesrum, organisere brandbekæmpelse og behandling af tilskadekomne samt forberede evakuering af truede byer og genhusning af udbombede. Til at hjælpe luftværnet og politiet oprettede man ligeledes bl.a. Civilbeskyttelseskorpset (CB-korpset).

Da Danmark blev besat den 9. april 1940, var landet derfor ikke helt uforberedt. Under krigen var kommunerne og hundredtusinder af danskere involveret i beskyttelsesarbejde. Der blev lavet beredskabsplaner, bygget beskyttelsesrum, holdt øje med mistænkelige fly, og mange meldte sig også som husvagter. I de følgende fem år skulle luftbeskyttelsen blive en markant del af hverdagen for alle danskere.

Da tyskerne den 19. september 1944 opløste det danske politi, opløste de også CB-korpset. Det betød, at den hidtidige organisation af luftbeskyttelsen i Danmark, hvor politiet og CB-tjenesten havde udgjort rygraden, med ét brød sammen.

Statens Civile Luftværn fortsatte dog sit arbejde, og man sikrede nu i stedet luftværnsindsatsen ved at lade de lokale borgmestre overtagetage politimestrenes funktion som luftværnschefer, mens kommunale medarbejdere og den nyoprettede LB-organisation (Luftbeskyttelsesorganisation) overtog det meste af politiets og CB-korpsets arbejde på dette område.

Se kilderne om Næstved Luftværnsforening, derunder luftværnsplanen for byen. 

Mødrehjælpen blev etableret ved lov i 1939 og kom i de følgende år til at fungere som et vigtigt omdrejningspunkt i efterkrigstidens socialpolitiske udvikling. Under krigen havde Mødrehjælpen mange henvendelser fra kvinder, der var blevet gravide med tyske soldater.

Modsat socialkontorene, der primært rettede sig mod den fattige del af befolkningen, var Mødrehjælpen for alle, både gifte og ugifte kvinder samt familier - rige såvel som fattige. Mødrehjælpen søgte at hjælpe alle kvinder, der havde behov for det i forbindelse med graviditet og fødsel.

Hjælpen kunne bestå af børnetøj og en seng med dyne og pude. Det kunne også være ekstra mælk til den gravide kvinde, en vinterfrakke, social, personlig og juridisk rådgivning eller hjælp til uddannelse. Mødrehjælpen stod for adoptioner, og det var også her, at kvinderne henvendte sig for at få en abort efter den lovgivning, der var for det.

Mødrehjælpen havde særlige Svangre- og mødrehjem, hvor de gravide kvinder kunne få ophold før, under og efter fødslen. Fædrene skulle også tage deres del af ansvaret.

Den gravide kvinde skulle fortælle, hvem der var barnets far for at få underholdsbidrag eller alimentationsbidrag, som det hed dengang. Det var Mødrehjælpens opgave at hjælpe kvinderne i sager om økonomisk bidrag fra barnets far.

Hvis det var en tysk soldat, der var far til barnet, kunne det være meget vanskeligt at fastslå farens identitet og få ham til at betale et økonomisk bidrag til barnet. I kildeoversigten kan du f.eks. finde Mødrehjælpens retningslinjer for tyske sager fra 1942.

Da 2. verdenskrig brød ud, blev det svært at få varer til Danmark. Folketinget vedtog Vareforsyningsloven, som gjorde det muligt at rationere, hvad man kunne købe, og hvor meget man kunne købe.

Direktoratet for Vareforsyning administrerede rationeringen, og det blev en kommunal opgave at uddele rationeringsmærker. Hvert kvartal kom der nye mærker. Det var almindelige dagligvarer, der blev rationeret. Benzin, kul, kaffe, sæbe, sukker, brød kunne købes ved at aflevere rationeringsmærker sammen med betalingen for varerne.

Tildelingen af mærker var delvist reguleret af individuelle hensyn. En person med hårdt fysisk arbejde kunne få tildelt ekstra rationer, og årsindtægten var afgørende for, om man også kunne få rabatmærker. 

Formålet med rationering var at sikre varefordeling og undgå hamstring. Priskontrol og regler, der regulerede en vares maksimale pris, var også med til at understøtte en nogenlunde ligelig fordeling, men det kunne ikke hindre, at rabat- og rationeringsmærker blev en ny handelsvare for sortbørshandlere.

Flere og flere varegrupper blev rationeret i løbet af krigen, og vareknaphed og rationering fortsatte også efter krigens afslutning, indtil produktion og transport blev stabil igen. 

Se eksempler på rationeringsmærker og ansøgninger om samme i kildeoversigten. 

Vagtværn

Kommunerne oprettede vagtværn til at holde ro og orden i den politiløse tid. Vagtværnene var bevæbnede med knipler. De patruljerede, og efter krigen fik de også bevogtningsopgaver.

19. september 1944 satte den tyske besættelsesmagt det danske politi ud af spillet. I den politiløse tid eksploderede både kriminalitet og selvtægt. I kommunerne blev der oprettet vagtværn, der skulle holde ro og orden uden at være politimyndighed.

Vagtværnene kunne ikke efterforske kriminalsager, men kun pågribe folk, der blev taget på fersk gerning.
Vagtværnenes opgave var at forhindre forbrydelser. De patruljerede og lavede razziaer mod sortbørshandel.

Da krigen sluttede i maj 1945, trådte politiet igen i funktion, men mange steder fortsatte vagtværnsenheder med bevogtning af de tyske flygtninge, der var interneret i lejre rundt om i Danmark. Vagtværnsordningen blev ophævet i 1947.

Her på siden finder du avisudklip om vagtværn og Toksværd vagtværns rapport fra krigens sidste år. 

Gå på opdagelse i kilderne. Her finder du bl.a. Næstved Tidenes artikel fra befrielsen og en vejledning til hvordan husvagter skulle udstyres.