Galgehøj ved Tybjerglille Bakker
Fra Tybjerglillevej kan man komme op til Galgehøj, der tidligere var rettersted for Tybjerg Herredsting. Fra Galgehøj kan man nyde udsigten og tænke tilbage på dengang, hvor der var offentlige henrettelser på stedet.
Picnic på toppen af galgehøjen, ca. 1908, fotograf: Ukendt
Retterstederne blev brugt til at henrette mennesker, der havde overtrådt loven og som følge deraf var blevet idømt dødsstraf. Retterstederne blev gerne placeret på gravhøje eller forhøjninger i landskabet, ligesom det er tilfældet med Galgebakken ved Tybjerg.
Uhygge og udflugt
Forfatterinden Emmy Mandrup (1906-2000) voksede op i Tybjerg. Hun omtalte Galgebakken i Tybjerg i et foredrag afholdt 1988 for Historisk Forening. Emmy Mandrup huskede, at Galgebakken var et yndet udflugtsmål, især om søndagen, hvor folk nød den fine udsigt fra toppen.
Men Galgebakken var ikke kun forbundet med hyggelige udflugter i Mandrups erindring. Der var også uhygge. En gammel mand fra landsbyen skræmte tit børn og unge med historier om, hvad der skete på Galgebakken efter mørkets frembrud.
Ifølge manden stod Galgehøjen nemlig på gloende pæle, hvis man gik ud til bakken ved midnatstid. Det var ellefolket, der var på spil lød forklaringen. Emmy Mandrup huskede, at der var en vis respekt om Galgebakken, og man bevægede sig ikke op på bakken, når det var blevet mørkt.
Mørke og svanesang
Da Emmy Mandrup var omkring 11-12 år red hun ofte forbi Galgebakken, når hun skulle besøge sin familie, der boede i området. På turen tilbage til sit hjem var det ofte blevet mørkt, og hun huskede den uhyggelige stemning, og de lyde der fyldte luften, når hun var i nærheden af Galgebakken. Senere i livet blev det klart for hende, at de uhyggelige lyde havde været lyden af sangsvaner.
