Gå til hovedindhold
Nyhed
Historien i Fokus

Historien i Fokus #10: Børn og unge i Næstved

Historien i Fokus stiller hver måned skarpt på historier, kilder, billeder og film fra NæstvedArkivernes digitale platforme. Denne gang har vi fokus på børn og unge i Næstved.

25. apr. 2022

Indhold

    Frederiksminde Skole i Tornemark, der leges "bro bro brille", 1912, fotograf: Ukendt

    Her finder du henvisninger til forskelligt digitaliseret arkivmateriale om børn og unge, fx optagelser af Børnehjælpsdagen 1949, skoleprotokoller 1830-1942 fra Fladså-området og historiske billeder.

    Skolekomedie (Rødhætte og Ulven), 1896, fotograf: Ukendt

    NæstvedArkiverne har digitaliseret en række skoleprotokoller fra skoler i Fladså-området i samarbejde med de frivillige fra Fladså Arkiv. Her finder du skolearkivalier ældre end 75 år. Det drejer sig om indskrivnings- og vaccinationsprotokoller, dagbøger, skolejournaler osv.

    Gå til skoleprotokollerne 

    Undervisning på Arløse Skole, 1916, fotograf: L. Christensen

    På NæstvedArkivernes filmkanal kan du se historiske film af børn og unge gennem tiden. Find bl.a. optagelser af Børnehjælpsdagen 1949.

    Følg med optoget fra Fladså-Trolden gennem byen op af Teatergade og Ringstedgade til Axeltorv. Filmen slutter med en omgang skakspil på plænen på Munkebakken med levende brikker.

    Se også en film fra 1930'erne af en søndagsskole og skovtur i Fuglebjerg eller klip fra befrielsesdagene hvor børn leger frihedskæmpere.  

    Søg på "børn" eller "barn" for at se de film, hvor søgeordene indgår i beskrivelsesteksten: 

    Gå til arkivets filmkanal

    Familiebillede fra Festdag - ikke alle er lige begejstrede for fotografen, 1910, fotograf: Ukendt

    På NæstvedBilleder finder du billeder af børn og unge helt tilbage til 1860'erne. Typisk indgår børnene i sammenhænge, hvor de skulle stå stille og posere for fotografen til et familiebillede. Det var ikke altid nogen fornøjelse.

    Andre gange står børnene i baggrunden på et gadebillede som tavse iagttagere af fotografen. 

    Børnene kan også være opstillet sirligt på række til skolebilledet, men du kan også finde billeder af børn og unge, der leger, rider eller dyrker sport. 

    Husk at du kan sortere visningen af billederne øverst i højre hjørne ved at vælge Fremstillingsperiode - Fra og dernæst sortere på stigende rækkefølgende. På den måde kan du bladre gennem ca. 150 års børne- og ungdomshistorie i Næstved. 

    Gå til temaet om børn og unge på NæstvedBilleder

    Relevante artikler