Historien i Fokus #7: Susåen, Havnen og Maglemølle
Historien i Fokus stiller hver måned skarpt på historier, kilder, billeder og film fra NæstvedArkivernes digitale platforme. Denne gang har vi fokus på Susåen, Havnen og Maglemølle.
Den gamle havn, ca. 1926-36, fotograf: Johan Benjamin Melberg
Næstved havns placering er speciel og atypisk for en dansk købstad, da den ligger inde i landet og ikke ude ved kysten. I løbet af Middelalderen voksede Næstved sig til at være en af Sjællands rigeste handelsbyer på grund af byens beliggenhed ved Susåen.
Havnen som vi kender den i dag blev indviet i 1938. Her på siden kan du læse om og finde direkte links til billeder og film om Susåen, Havnen og Maglemølle.
Susåens fritlæggelse, 1991-2001, fotograf: Henrik Kragelund
Susåen er Danmarks længste å. I sen vikingetid og tidlig middelalder havde Næstved udviklet sig til en stor og vigtig handelsby, der bredte sig på begge sider af Susåen. Handlen florerede gennem Middelalderen med hele landet og de nordtyske hansestæder.
I løbet af 1600-tallet gik det dog galt - koldt og dårligt klima og krigene med svenskerne satte udviklingen i stå. Næstveds status som handelsby var yderligere truet fordi Susåen var så tilsandet, at selv små sejlskibe ikke længere kunne passere åen.
Susåen blev derfor gjort dybere og sejlbar for pramme sidst i 1700-tallet, men i første omgang blev der ikke gravet en kanal, og havnen blev anlagt længere væk.
I 1807 blev det besluttet at udbygge sejlvejen mellem Næstved og Karrebæksminde, og i 1814 forbedredes indsejlingen til Næstved med en kanal i Karrebæksminde, som blev tilsluttet den Danneskjoldske kanal.
En del af Susåen blev lagt i rør i forbindelse med havnebyggeriet 1935-38, og der blev anlagt en vej over dele af åen. I 1999 blev det imidlertid vedtaget at fritlægge Susåen igen, og to år senere blev den fritlagte Suså indviet til glæde for byens borgere, der dermed fik et smukt grønt område mellem byen og havneområdet.
Gå til kilderne
På NæstvedBilleder kan du finde historiske billeder af Susåen - derunder fra Susåens fritlæggelse og indvielse 1999-2001.
På arkivets filmkanal kan du se historiske film om Susåen, bl.a. 2 film fra Næstved Roklub om foreningens aktiviteter og Susåen i slutningen af 1930'erne. I dokumentarrækken "Under Næstveds Tage" fra 1999, 2000 og 2001 vises der desuden klip fra Susåens fritlæggelse og indvielse.
Gravearbejde tæt ved Kanalgården i Næstved, 1935-1938, fotograf: E.C.C Bollerup
Inden havnen i Næstved blev anlagt, havde man brugt pramme til og fra Karrebæksminde, hvor der var direkte adgang til havet. Det var en besværlig måde at fragte gods frem og tilbage på. Derfor besluttede man at grave ud og gøre vandvejen til Næstved by større og bedre.
I 1930'erne var den ingeniørmæssige ekspertise og entreprenørernes maskiner store nok til, at en gravning af en mere direkte kanal til byen, rørlægning af Susåen og etablering af kajmure var realistisk.
Det store arbejde med at lave havnen begyndte i 1935. Ude på vandet brugte man dampdrevne muddermaskiner til at lave en større sejlrende. Inde på land kørte gravkøerne for fuld kraft og åd sig frem bid for bid, indtil der var plads nok til de store skibe.
Havnen blev indviet med kongeligt besøg af Christian X, som ankom i kongeskibet Dannebrog.
Gå til kilderne
På NæstvedBilleder kan du se billederne af kanaludgravningen og anlægget af en ny papirkaj og krananlæg, til den nye papirfabrik i Næstved.
SE BILLEDERNE AF HAVNEBYGGERIET 1935-38
Arkivets filmkanal rummer flere film om tilblivelsen af havnen. Se for eksempel filmen "Næstveds havn og nye kanal", hvor der bl.a. er klip fra anlægget af kajen og den gamle bro til Enø. Du kan også se en kort film om kongens indvielse af den nye havn i 1938. Søg på "havn" via filmkanalens søgefelt.
Gl. Maglemølle - Den gamle kornmølle, Ca. 1866, fotograf: Christensen & Co.
Historien om Maglemølle går helt tilbage til middelalderen. I 1135 blev vandmøllen ved østsiden af Suså nær købstaden Næstved nævnt i forbindelse med Peder Bodilsens mor Bodil. Bodils Mølle er også Danmarks første vandmølle, som bliver nævnt i en skriftlig kilde.
I 1650 havde Maglemølle fire kværne og var formodentlig Danmarks største vandmølle. Vandmøllen fungerede helt op til 1800-årene.
Næstved rummede fra midten af 1800-tallet mange forskelligartede industrier som jernstøberier, klædefabrikker, tobaksfabrikker og ikke mindst Kählers keramikfabrik. Beliggenheden ved Susåen var dog særlig ideel for papirproduktion.
I 1873 blev den stærkt forfaldne møllegård købt af store papiraftagere (Gyldendal, Reitzel) og nogle store københavnske bogtrykkerier. 2 år senere blev den tidligere møllegård erstattet af Næstveds gamle vandmølle og en gammel mel- og grynmølle.
Maglemølle-fabrikken blev i 1889 del af De forenede Papirfabrikker A/S, der bl.a. omfattede Silkeborg Papirfabrik og Dalum Papirfabrik. Fabrikken har produceret avispapir og tapeter.
I 1894 brændte Maglemølle Papirfabrik, og papirfabrikkens maskiner blev ødelagt. Papirfabrikken blev dog genopført og havde i 1909 seks papirmaskiner og ca. 350 medarbejdere. På dette tidspunkt havde fabrikken over halvdelen af den danske papirproduktion.
Ny Maglemølle - Havnemiljø ved den nyopførte industrihavn, 1938, fotograf: Johan Benjamin Melberg
Med anlæggelsen af industrihavnen i 1935 blev der også bygget et stort fabriksanlæg til Ny Maglemølle Papirfabrik, som fra bestod fra 1938-1971 af Gamle Maglemølle og Ny Maglemølle. Den private industrihavn blev opført med et krananlæg i to etager over 375 meter.
I 1971 blev Gamle Maglemølle nedlagt og fungerede derefter kun som træsliberi. Papirmaskinerne blev overført til anlægget af ”Ny Maglemølle”. Fabriksanlægget blev nedrevet i 1981 for at give plads til administrationsbygninger for Næstved Kommune i Rådmandshaven.
Ny Maglemølle er i dag et enestående dansk industrianlæg med usædvanligt mange velbevarede kraner. De er en stor sjældenhed på danske havne i dag. Fabrikkens 63 meter høje skorsten var indtil nedrivningen et berømt vartegn for Næstved.
Kilde: Maglemølle på Historisk Atlas
Gå til kilderne
På NæstvedBilleder finder du både billeder af den oprindelige Maglemølle i slutningen af 1800-tallet og billeder af Ny Maglemølle efter udvidelsen af havnen i 1930'erne.
SE DE HISTORISKE BILLEDER AF MAGLEMØLLE
Arkivets filmkanal rummer også en masse spændende film om Maglemølle. Du kan bl.a. se en detaljeret film med sammenklip fra papirfabrikkerne og et klip fra da man bortsprængte skorsten på Gl. Maglemølle. Søg på "Maglemølle" via filmkanalens søgefelt.
