Historien i Fokus #9: Garnisonsbyen Næstved

4. Dragonregiment havde til huse i de private kaserner Sanders Kaserne, Brandts Kaserne og den statsligt ejede Grønnegades Kaserne. 

Det var først og fremmest byens handelsdrivende, som så det lukrative i at bygge og udleje private kaserne til soldater. På den måde kunne der både tjenes på huslejen og på de varer, soldaterne skulle bruge i deres dagligdag - eksempelvis foder til hestene. 

Fælles for rytterkasernerne var, at de skulle rumme både soldater og deres heste. Der skulle også være plads til militære øvelser, som blandt andet foregik på kasernens gårdsplads.

Sorterups Kaserne

Sorterups Kaserne var en af de første private kaserner, der fra midten af 1800-tallet blev opført i Næstved. Bygningen var ejet af snedkermester H. Sorterup. Kasernen lå, og ligger stadig, i Grønnegade 2. 

Forhuset i Grønnegade 2 var ikke en del af kasernen. Her boede officerer i almindelige lejligheder, mens sidehuset blev brugt som kaserne til de menige soldater.

På husets facade ses initialerne H.S., der står for Hans Sorterup, og årstallet 1856 som var året, hvor Sorterups Kaserne blev udvidet. Næstved Købstad købte bygningen efter 1919. I dag er det privat ejendom. 

Sanders Kaserne

Købmand Ferdinand Egedius Sander fik i 1877 bygget en trelænget kaserne på hjørnet af Rådmandshaven og Ringstedgade. I den ene længe var der plads til dragonerne mens de to andre rummede hestene. Gårdspladen blev brugt til eksercerplads.  

Efter kort tid blev der opført endnu en længe ved kasernen, som kom til at huse privatpersoner og ikke soldater. Garnisonens tilstedeværelse i Næstved krævede plads til soldaterne i byrummet. Derfor fik købmand Sander et tilskud fra byen som et supplement til de lejeindtægter, han fik for soldaternes ophold.  

Kasernen blev ligesom de andre privatejede kaserner nedlagt i 1923. I dag er der privat beboelse i den eneste tilbageværende længe på Ringstedgade 27.

Brandts kaserne

I 1887 opførte købmand Brandt en kaserne på hjørnet af Indre Vordingborgvej og Ostenfeldsvej. Brandts Kaserne var en rytterkaserne ligesom Sanders Kaserne og statskasernen Grønnegade Kaserne. 

Sammen med Sorterups Kaserne i Grønnegade og Sanders Kaserne i Ringstedgade udgjorde Brandts Kaserne byens tre største private kaserner fra midten af 1800-tallet og frem til 1923, hvor kasernen lukkede, da 4. Dragonregiment forlod Næstved.

Brandts Kaserne kunne rumme 60 soldater i hovedbygningen, der ligger ud til Indre Vordingborgvej, og 70 heste i staldbygningen. I dag er der privat beboelse.

Grønnegades Kaserne

Grønnegades Kaserne blev opført i perioden mellem 1799 og 1888. Med opførelsen af Ridehuset i 1799 fik Næstved mulighed for at beholde sine to eskadroner, der bestod af i alt 200-300 soldater og samtidig få en eksercérskole, hvor soldaterne kunne øve sig i eksercits og våbenbrug.  

Hestestalden kunne rumme 67 heste, og på ridebanen kunne soldaterne og deres heste øve sig eller vise deres formåen. Kasernen rummede også kommandantboligen, det nye ridehus, den gamle fægtesal og arresthuset til de soldater, der blev straffet efter militærets regler.

Fægtesalen var lige så nødvendig som ridehuset - her kunne soldaterne øve med deres sabler. I 1978 overtog Næstved Kommune Grønnegade Kaserne, og i dag er der indrettet Kulturcenter.

Kilde: Historisk Atlas

På NæstvedBilleder kan du se flere billeder af livet som dragon på byens kaserner. Find bl.a. billeder af dragoner til hest og dragoner i færd med militære øvelser, fægtning, parader og meget mere. 

Gå til NæstvedBilleder

4. Dragonregiments sidste parade fandt sted lørdag den 29. september 1923, kl. 15. Det var en følelsesladet dag for byens borgere og soldaterne selv. Det vidner nedenstående udklip fra "Medlemsblad for centralsammenslutningen af sydsjællandske soldaterforeninger, nr. 3, november 1922" om: 

Det er med den største Beklagelse, at gamle Soldater af alle Vaabenarter har set den Udvikling, Sagen om Næstveds Garnison har taget. Uden at ville underkende det store Tab, det betyder, at Fodfolket forlader os, smerter det os især, at Rytteriet, der i snart tre Menneskealdre har været garnisoneret her, skal bort.

Der vil blive mærkelig tomt, naar vore blaa kammerater forlader de gamle kasernebygninger i Grønnegade, og [..] hele Næstved, og specielt vi indenfor Soldaterforeningerne, dog føle, at noget, der havde Værdi for os, er blevet os berøvet.

Det sidste ridt

Dragonernes sidste parade gennem byen begyndte på Axeltorv kl. 15 til lyden af et hav af mennesker. Under ledelse af Oberstløjtnant Rørdam ankom rytteriets samlede styrke og dannede en linje med en fløj mod Axelhus og en fløj mod Scheel Bechs bygning. 

Derefter ankom 4. Dragonregiments Rytterforenings Medlemmer med dens hovedfane og den nye Københavnerafdelings fane i spidsen og under ledelse af Chr. Hemmingsen. Fodfolket ankom ca. 15:10 og tog opstilling på venstre side af rytteriet.

Kort efter ankom Chefen for Rytteriet, Generalmajor Castenschiold og både fodfolk og rytteri gjorde stram honnør, mens de gamle ryttere blottede hovederne. Generalmajoren mindede nu i en kort tale om 4. Dragonregiments hæderkronede historie.

I mere end hundrede år havde regimentet haft garnison i Næstved, og det var Generalmajorens opfattelse, at der altid havde været et godt forhold mellem dragonerne og borgerne. Derfor troede Generalmajoren da også, at byens borgere med sorg så det gamle regiment forsvinde. 

På Axeltorv havde soldater og borgere kunnet samles gennem de mange år. Rytterchefen motiverede et "Leve for Fædrelandet", og tusinder af kraftige hurraer rungede ud over torvet. Dragonernes Musikkorps spillede ”Der er et yndigt land”. 

Oberstløjtnat Rørdam tog også ordet og betonede det gode kammeratskab og den pligttroskab, der havde hersket i 4. dragonregiment, samt udtrykte sin sorg over regimentets opløsning. Derefter drog paraden videre gennem byen til statskasernerne, hvor der fandt forskellige opvisninger sted. 

Om aftenen ca. kl. 18 samlede sig omkring 450 gamle ryttere til festmiddag på Industribygningen, hvor der blev sunget mange sange og holdt taler. Dagen og festen blev afrundet med dans til langt ud på natten. 

Læs mere om dragonernes sidste ridt på Grønnegades Kaserne Kulturcenters hjemmeside. 

Gå til kilderne

På NæstvedBilleder kan du se billeder af 4. Dragonregiment gennem tiden og af dragonernes sidste ridt og de mange mennesker, der var mødt frem på gaderne. 

Gå til NæstvedBilleder

Arkivets filmkanal rummer flere film om 4. Dragonregiment. Du kan både se klip fra dragonernes afskedsparade i 1923 og glimt fra regimentet i færd med at træne. Søg på "parade". 

Gå til Filmkanalen

Fra efteråret 1940 til foråret 2003 boede Danmarks gardehusarer på Gardehusarkasernen i Næstved.

I 1937 blev det besluttet, at Gardehusarregimentet skulle flytte fra Gardehusarkasernen på Østerbro i København. Mange byer meldte sig i kampen om at blive Gardehusarregimentets nye hjemsted, men valget faldt på Næstved.

I Næstved fik Gardehusarkasernen en flot og funktionel placering ved Kalbyrisskoven, hvor militæret kunne få ro til sine forskellige aktiviteter.

Besættelsestiden

Gardehusarkasernens historie var fra starten præget af tyskernes besættelse af Danmark. Det var planen, at gardehusarregimentet skulle flytte ind under stor festivitas, men besættelsen forpurrede planerne.

Soldater fra blandt andet Jylland og København blev sendt til Gardehusarkasernen i Næstved som følge af tyskernes rømninger af soldaternes tidligere opholdsteder.

På Gardehusarkasernen oprettedes derfor barakker og en teltlejr til de soldater, der ikke tilhørte Gardehusarregimentet. De mange gæstende soldater betød, at Næstved omkring 1942 havde den største garnison i Danmark.

I august 1943 tilspidsedes situationen mellem de danske myndigheder og den tyske besættelsesmagt. Det fik også betydning for Gardehusarkasernen, hvor man forberedte sig på tyskernes ankomst.

Tyskerne angreb i sommernatten den 29. august. Her blev der som det eneste sted i landet ydet væbnet modstand fra de danske soldater, der dog måtte overgive sig efter en kort kamp.

Der var skudveksling mellem kasernens soldater og de tyske soldater, som brugte maskingeværer, morterer og fodfolkskanoner. Projektilerne gennemhullede kasernens murværk, græsset udenom kasernen var hullet af flere granatsprængninger, og det regnede med knust glas og tagsten.

Klokken ca. 5.15 om morgenen måtte man på Gardehusarkasernen erkende, at tyskerne var for overlegne målt i antal og udstyr. Kampene blev derfor indstillet, og man kunne gøre tabene op på begge sider.

Både de danske og de tyske soldater kom på infirmeriet. Her kunne de erfare, at to danske soldater var døde under kampene, og tre var blevet såret. Blandt tyskerne døde tre, og 12 blev såret. 

Tidligere statsminister Anker Jørgensen var i 1943 med i ildkampen på Gardehusarkasernen. Som gardehusar gik Anker Jørgensen under bynavnet Næstved. Den 29. august da tyskerne slog til, havde Anker Jørgensen hovedvagten. Selv fortæller Anker Jørgensen:

 ”På et tidspunkt faldt jeg i et stort hul; jeg ved ikke, om det var gravet til beskyttelse, eller om det var en mortergranat, der var slået ned, men jeg faldt i hvert fald på hovedet i. Det har muligvis reddet mit liv, for beskydningen var på det tidspunkt voldsom”

Tyskerne overtog derefter kasernen, og de danske soldater blev interneret indtil oktober 1943. Herefter anvendte besættelsesmagten kasernen frem til befrielsen, og først den 12. maj 1945 kunne Gardehusarregimentet igen rykke ind.

Kilde: Historisk Atlas og Næstved Museumsforening

I 2003 overtog Næstved Kommune kasernen. I dag rummer de tidligere kasernebygninger blandt andet Sprog- og Integrationscentret og Retten i Næstved.

Gå til kilderne

På NæstvedBilleder finder du billeder af gardehusarkaserne, paraderne gennem byen og gardehusarerne i gallauniform.

Gå til NæstvedBilleder

Arkivets filmkanal rummer også en masse spændende film om gardehusarregimentet. Se bl.a. gardehusarerne i gallauniform og klip fra regimentets sidste parade gennem byen i 1964. Søg på "gardehusar".

Gå til Filmkanalen