Gå til hovedindhold
Nyhed

Besættelsestiden i Næstved 1940-1945

I temaet kan du udforske, hvordan hverdagslivet udfoldede sig under den tyske besættelse i Sydsjælland. Kilderne er bl.a. billeder, rationeringsmærker, klip fra illegale aviser, breve m.m. og indeholder alt fra modstandsbevægelsens regler til beklædning til klager over forsvundne mælkespande i en tysk flygtningelejr.

27. jan. 2023

Indhold

    Tyske soldater på Lille Næstved Skole, august 1940, ukendt fotograf

    Der blev vendt op og ned på hverdagen, da tyskerne besatte Danmark i 1940, og danskerne skulle lære at leve med beskyttelsesrum, varemangel og udgangsforbud. Mange tiltag skulle hjælpe i en svær tid: Mødrehjælpen, vagtværn, beredskabsplaner, rationeringskort og hjælp til de mange arbejdsløse.

    Modstanden mod den tyske besættelsesmagt voksede under besættelsen og antog flere forskellige udtryk. Det begyndte med alsang og udgivelse af illegale blade, og senere voksede modstandsbevægelsen i styrke og blev et symbol på Danmarks modstand, og som efter befrielsen fik en helt særlig status.

    Under besættelsen beslaglagde den tyske besættelsesmagt ejendomme til indkvartering af de tyske soldater. I slutningen af krigen blev også skoler inddraget til lazaretter og flygtningelejre. Syge flygtninge fra Tyskland blev behandlet på lazaretter og de døde blev begravet på særlige begravelsespladser.

    I temaet har vi samlet lokale kilder til besættelsestiden i Næstved. Find også film om de "fem onde år".

    Gå til temaet om besættelsestiden i Næstved

    Relevante artikler